Annonce
Esbjerg

Flere uheld fredag aften: Tilskadekommen hentet i helikopter

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Bramming/Rødekro: Fredag aften har flere biler været involveret i trafikuheld i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

Ved Rødekro er fire personer kommet til skade under to trafikulykker på E45 i nordlig retning. Ulykkerne er sket i umiddelbar forlængelse af hinanden, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der stadig er i gang med at danne sig overblik over situationen.

Først var to biler involveret i en ulykke på strækningen. Præcist hvordan de to biler forulykkede, er i øjeblikket uklart, men sikkert er det, at ulykken efterlod vragdele på vejbanen, og det førte til, at en lastbil og en personbil efterfølgende også kørte galt.

Efter ulykkerne blev E45 spærret i nordlig retning for at gøre plads til redningsmandskabet.

- Den sidste af de fire tilskadekomne skal hentes med en helikopter, oplyser politiets vagtchef Ivan Gohr Jensen kort før klokken 22.

På dette tidspunkt er det ikke muligt for vagtchefen at oplyse, hvilken tilstand de tilskadekomne er i.

Annonce

Bil endte på taget

På E20 i vestlig retning ved Bramming gik det også galt fredag aften.

Her kørte en bilist galt i et solouheld, og bilen endte på taget i motorvejens anden vognbane.

- De er næsten færdige med at rydde op efter uheldet, og bilisten er på vej til sygehuset, men der skulle ikke være tale om nogen alvorlig skade, oplyser Ivan Gohr Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Dyr redningsaktion: Bravo Tours sender kæmperegning til skatteyderne

Trekantområdet

Falck fandt fire nye coronatilfælde: Efterskole har sendt alle 160 elever hjem

Annonce