Annonce
Danmark

Flere unge læger prioriterer provinsen

Der er behov for flere yngre læger i provinsen, efterhånden som flere ældre læger går på pension, mener PLO. Arkivfoto: Jacob Schultz
Et stigende antal unge læger vælger at tage deres videreuddannelse til praktiserende læge i en region uden for Region Hovedstaden. Det viser en ny opgørelse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Karsten Rejkjær Svendsen, formand for PLO’s kommuneudvalg, glæder sig over tallene, men forklarer, at der skal flere til for at undgå lægemangel.

Karsten Rejkjær Svendsen, nye tal fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO, viser, at flere unge i år også vælger provinsen, når de skal videreuddanne sig til læge på sygehuse og lægeklinikker. Hvad siger tallene dig?

- Det er positivt, når vi oplever en større søgning til at blive praktiserende læge, også i regioner, hvor der er ubesatte uddannelsesstillinger. Der er kommet fokus på at udvikle det primære sundhedsvæsen og almen praksis, og i den forbindelse er der kommet flere hoveduddannelsesstillinger ud i regionerne end tidligere. Man er fra politisk side klar over, at der skal rettes op på det efterslæb, der har været i udviklingen af det primære sundhedsvæsen, hvis hele sundhedsvæsenet skal fungere i fremtiden. Det er vigtigt for rekrutteringen til praktiserende læge, at de nyuddannede læger kan se, at almen praksis har en plads i fremtidens sundhedsvæsen.

Annonce

Om PLO’s undersøgelse

Godt 260 unge læger har i år fået en uddannelsesstilling i landets fem regioner til at kunne uddanne sig som praktiserende læge. Det er det højeste tal i mange år og omkring 23 procent flere end sidste år, hvor 212 fik en plads, og hvor 288 pladser var oprettet. I år er der slået 306 hoveduddannelsesstillinger op. 44 pladser er ikke besat.

Region Hovedstaden har stort set alle år være fuldt dækket ind med oprettede pladser, mens tallene har været svingende i de fire øvrige regioner. Sidste år oprettede Region Midtjylland 92 pladser, men kun 48 blev besat, mens Region Nordjylland i 2017 oprettede 30 pladser, og kun blev 13 besat. Både Region Midtjylland og Region Nordjylland er bedre med i år, mens Region Sjælland har fået fem ubesatte stillinger flere i år end sidste år.

Kilde: PLO

I mange år har de opslåede pladser i Region Hovedstaden været stort set fuldt besat, men de fire andre regioner har haft mange ledige pladser. Er der ved at blive rettet op på den geografiske skævvridning?

- Det vil kun være godt, hvis det, vi ser, er begyndelsen til fuldt besatte pladser i alle regioner, men det kræver et langt sejt træk med fortsat fokus på udviklingen i almen praksis. Det at nedsætte sig i egen praksis er som oftest noget, man gør én gang i sit arbejdsliv, så det er med den lange kikkert for øjet, at man beslutter sig for, om det skal være ens levevej. Så forhåbentlig kan det være begyndelsen på, at vi får en anden balance i, hvor lægerne søger hen.

Hvad kan årsagerne være til, at ikke alle pladser bliver besat af de unge læger?

- Der har i nogle år været en usikkerhed om fremtiden for almen praksis, og vi kan se af tallene, at det har trukket lange spor. Men jeg tror, de nye tal afspejler, at det nu er begyndt at vende. Dertil kommer, at geografi spiller ind, det er nemmere at besætte uddannelsesstillinger i og omkring de store byer, hvor jobmulighederne for en ægtefælle er større. Så betyder det noget, hvor man uddanner sig. Der er en pæn udvikling i Region Nordjylland, og jeg er ikke i tvivl om, at det spiller ind, at man nu kan uddanne sig til læge på Aalborg Universitet. Så kan man både bo og arbejde i den region, hvor man har fået sin uddannelse. Det er vigtigt, at man i regioner, hvor det kniber med rekrutteringen, gør det ekstra attraktivt for de unge læger at søge uddannelsesstillingerne.

260 besatte uddannelsespladser fordelt på regionerne i 2019

Region Hovedstaden: 72 (72).

Region Sjælland: 36 (54).

Region Syddanmark: 52 (64).

Region Midtjylland: 68 (80).

Region Nordjylland: 32 (36).

Antal oprettede pladser er nævnt i parentes og er i alt 306.

Kilde: PLO

Der er i dag over 100.000 danskere, som står uden en fast læge, og tallet vil stige til op mod det tredobbelte inden for få år på grund af, at flere læger går på pension. Kommer udviklingen til at vende i fremtiden ved, at flere får en uddanne

- Det kan vi håbe på. At det er en begyndelse til en ændring, men det gør det ikke alene med flere uddannelsesstillinger i år. Der skal yderligere stillinger til, og det er der i øvrigt også en politisk enighed om. Indtil de læger er færdiguddannet, kan man gøre en indsats for at få nogle af de læger, der påtænker at gå på pension, til at blive lidt længere. Men som nævnt, det kræver et langt, sejt træk og en god portion politisk vilje, så en nyuddannet praktiserende læge også kan se sig som praktiserende læge om 15-20 år.

Læge Karsten Rejkjær Svendsen håber, at politikerne vil have fokus på, at der bliver oprettet flere uddannelsesstillinger til de yngre læger. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Venstre i Kolding Byråd mister endnu et medlem: Due Paarup skifter til de radikale

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce