Annonce
Danmark

Flere unge læger prioriterer provinsen

Der er behov for flere yngre læger i provinsen, efterhånden som flere ældre læger går på pension, mener PLO. Arkivfoto: Jacob Schultz
Et stigende antal unge læger vælger at tage deres videreuddannelse til praktiserende læge i en region uden for Region Hovedstaden. Det viser en ny opgørelse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Karsten Rejkjær Svendsen, formand for PLO’s kommuneudvalg, glæder sig over tallene, men forklarer, at der skal flere til for at undgå lægemangel.

Karsten Rejkjær Svendsen, nye tal fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO, viser, at flere unge i år også vælger provinsen, når de skal videreuddanne sig til læge på sygehuse og lægeklinikker. Hvad siger tallene dig?

- Det er positivt, når vi oplever en større søgning til at blive praktiserende læge, også i regioner, hvor der er ubesatte uddannelsesstillinger. Der er kommet fokus på at udvikle det primære sundhedsvæsen og almen praksis, og i den forbindelse er der kommet flere hoveduddannelsesstillinger ud i regionerne end tidligere. Man er fra politisk side klar over, at der skal rettes op på det efterslæb, der har været i udviklingen af det primære sundhedsvæsen, hvis hele sundhedsvæsenet skal fungere i fremtiden. Det er vigtigt for rekrutteringen til praktiserende læge, at de nyuddannede læger kan se, at almen praksis har en plads i fremtidens sundhedsvæsen.

Annonce

Om PLO’s undersøgelse

Godt 260 unge læger har i år fået en uddannelsesstilling i landets fem regioner til at kunne uddanne sig som praktiserende læge. Det er det højeste tal i mange år og omkring 23 procent flere end sidste år, hvor 212 fik en plads, og hvor 288 pladser var oprettet. I år er der slået 306 hoveduddannelsesstillinger op. 44 pladser er ikke besat.

Region Hovedstaden har stort set alle år være fuldt dækket ind med oprettede pladser, mens tallene har været svingende i de fire øvrige regioner. Sidste år oprettede Region Midtjylland 92 pladser, men kun 48 blev besat, mens Region Nordjylland i 2017 oprettede 30 pladser, og kun blev 13 besat. Både Region Midtjylland og Region Nordjylland er bedre med i år, mens Region Sjælland har fået fem ubesatte stillinger flere i år end sidste år.

Kilde: PLO

I mange år har de opslåede pladser i Region Hovedstaden været stort set fuldt besat, men de fire andre regioner har haft mange ledige pladser. Er der ved at blive rettet op på den geografiske skævvridning?

- Det vil kun være godt, hvis det, vi ser, er begyndelsen til fuldt besatte pladser i alle regioner, men det kræver et langt sejt træk med fortsat fokus på udviklingen i almen praksis. Det at nedsætte sig i egen praksis er som oftest noget, man gør én gang i sit arbejdsliv, så det er med den lange kikkert for øjet, at man beslutter sig for, om det skal være ens levevej. Så forhåbentlig kan det være begyndelsen på, at vi får en anden balance i, hvor lægerne søger hen.

Hvad kan årsagerne være til, at ikke alle pladser bliver besat af de unge læger?

- Der har i nogle år været en usikkerhed om fremtiden for almen praksis, og vi kan se af tallene, at det har trukket lange spor. Men jeg tror, de nye tal afspejler, at det nu er begyndt at vende. Dertil kommer, at geografi spiller ind, det er nemmere at besætte uddannelsesstillinger i og omkring de store byer, hvor jobmulighederne for en ægtefælle er større. Så betyder det noget, hvor man uddanner sig. Der er en pæn udvikling i Region Nordjylland, og jeg er ikke i tvivl om, at det spiller ind, at man nu kan uddanne sig til læge på Aalborg Universitet. Så kan man både bo og arbejde i den region, hvor man har fået sin uddannelse. Det er vigtigt, at man i regioner, hvor det kniber med rekrutteringen, gør det ekstra attraktivt for de unge læger at søge uddannelsesstillingerne.

260 besatte uddannelsespladser fordelt på regionerne i 2019

Region Hovedstaden: 72 (72).

Region Sjælland: 36 (54).

Region Syddanmark: 52 (64).

Region Midtjylland: 68 (80).

Region Nordjylland: 32 (36).

Antal oprettede pladser er nævnt i parentes og er i alt 306.

Kilde: PLO

Der er i dag over 100.000 danskere, som står uden en fast læge, og tallet vil stige til op mod det tredobbelte inden for få år på grund af, at flere læger går på pension. Kommer udviklingen til at vende i fremtiden ved, at flere får en uddanne

- Det kan vi håbe på. At det er en begyndelse til en ændring, men det gør det ikke alene med flere uddannelsesstillinger i år. Der skal yderligere stillinger til, og det er der i øvrigt også en politisk enighed om. Indtil de læger er færdiguddannet, kan man gøre en indsats for at få nogle af de læger, der påtænker at gå på pension, til at blive lidt længere. Men som nævnt, det kræver et langt, sejt træk og en god portion politisk vilje, så en nyuddannet praktiserende læge også kan se sig som praktiserende læge om 15-20 år.

Læge Karsten Rejkjær Svendsen håber, at politikerne vil have fokus på, at der bliver oprettet flere uddannelsesstillinger til de yngre læger. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce