Annonce
Indland

Flere unge ventes at tage en kandidatuddannelse

På under ti år er der næsten sket en fordobling i andelen af unge, der kan forventes at tage en kandidatuddannelse. I Dansk Industri er man bekymret over udviklingen.

På blot ni år er der sket knap en fordobling i andelen af unge, der kan forventes at tage en uddannelse på kandidatniveau. Det viser de nyeste såkaldte profiltal fra Uddannelsesministeriet, skriver Politiken.

29 procent af de unge, der blev færdige med 9. klasse i 2012, ventes nu at få en kandidatgrad. Forventningen lå i 2003 på 16,4 procent af en ungdomsårgang.

Udviklingen chokerer Dansk Industri (DI).

»Det er et meget dramatisk tal. Regeringen havde et mål, der hed 25 procent, og det er vi fire procentpoint over nu,« siger Charlotte Rønhof, der er underdirektør i DI, til avisen. Hun fortsætter:

»Det er svært at forestille sig et så stort behov for kandidater i samfundet, uanset om det er på det private eller det offentlige arbejdsmarked. Derfor er der grund til at lade alarmklokkerne ringe«.

Derfor skal der sættes større fokus på at få unge til at vælge en uddannelse på landets erhvervsakademier »fordi de primært uddanner til det private arbejdsmarked, og det er jo der, vi skal hente væksten,« siger Charlotte Rønhof til Politiken.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) er enig i, at der skal gøres mere for at få de unge ind på korte og mellemlange videregående uddannelser.

»Tallene viser, at vi er nødt til at gøre os klart, at vi måske er nået til at skulle have et opgør med overakademiseringen. Vi skal passe på, at vi ikke gør vores uddannelsessystem alt for akademisk. Det er en god ting, at folk uddanner sig, men vi vil gerne have bredt det mere ud, så flere tager en uddannelse, der er praktisk rettet,« siger hun til avisen.

Ministeren peger ligesom DI på erhvervsakademierne som et oplagt indsatsområde.

Formand for De Studerendes Fællesråd (DSF) Jakob Ruggaard siger:

»Jeg er bange for, at hvis ministeren har tænkt sig at slå skarpt bakgear, så ender man med at smide de relativt få unge, der går på universiteterne, og som ikke er opvokset med akademikerforældre, ud igen. Det lyder, som om det her godt kunne have en social bagside, og det bekymrer mig«.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce