Annonce
Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Administrerende direktør Kirstine Uhrbrand kalder aflysningen af Tønder Festival for trist. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Efter aflysningen af Tønder Festival 2020, skal festivalen i gang med at afklare økonomiske spørgsmål og hvordan man gør med de billetter, der allerede er solgt.
Annonce

Tønder: Ved afslutningen på sidste års Tønder Festival blev sangen "Will the cirkle be unbroken" sunget, som traditionen tilsiger. Under teltdugen i telt 1 var der næppe nogle blandt publikum, der troede, at 2020 ville blive året, hvor rækken af festivaler blev brudt.

Så ramte coronakrisen.

Nu står det klart, at der festivalen i august ikke bliver til noget.

- Det er rigtig ærgerligt, og det er rigtig trist, for vi havde glædet os rigtig meget til festivalen. Men når det så er sagt, så er sikkerheden det aller, aller vigtigste, når vi holder en festival. Vi har ansvaret for alle de mennesker, der er på festivalen, og i og med at myndighederne har vurderet, at det ikke er forsvarligt at forsamles så mange mennesker, så ser vi det også som den rigtige beslutning. Selvom vi selvfølgelig er rigtig kede af, at der ikke bliver en festival i år, fortæller festivalens administrerende direktør, Kirstine Uhrbrand.

Hun har travlt, selv om der nu ikke skal planlægges en festival til sommer. Således er der mange spørgsmål, som skal afklares - både med hensyn til hvilken økonomisk hjælp, festivalen kan få fra staten, og hvad der skal gøres i forhold til de billetter, der allerede er solgt.

En ting er sikkert - man vil ikke forsøge at flytte festivalen til september, hvor der indtil videre ikke er et forbud mod store forsamlinger.

- Dels er der rigtig mange arrangementer, der er blevet flyttet til september måned, og dels synes vi også stadig, at fremtiden er lidt usikker, fortæller Kirstine Uhrbrand.

Der er nogle ubekendte lige nu selvfølgelig, fordi at vi afventer myndighedernes udmeldinger i forhold til, hvordan vi vil kunne få hjælp.

Kirstine Uhrbrand, direktør for Tønder Festival.

Annonce

Refusion en mulighed

Tønder Festival havde allerede fået solgt mange billetter til 2020-udgaven. Kirstine Uhrbrand fortæller, at man har orienteret køberne de seneste uger, og det vil man gøre igen, når man ved, hvad man kan tilbyde køberne efter aflysningen.

- Refusion vil selvfølgelig blive en mulighed. Det er klart. Men vi vil selvfølgelig også kigge på, om der er andre ting, man kan gøre - andre ting man kan tilbyde vores festivalgæster, fortæller Kirstine Uhrbrand.

Tilsyneladende vil en populær løsning være, at årets billet kan bruges næste år.

- Der er rigtig mange, der skriver til os her til morgen, at de er klar til 2021, fortæller direktøren tirsdag.

Hun slår fast, at festivalen står meget stærkere end i 2013, da den var i økonomiske problemer. Alligevel er festivalen på usikker grund.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at der bliver en festival i 2021, siger Kirstine Uhrbrand.

- Der er nogle ubekendte lige nu selvfølgelig, fordi at vi afventer myndighedernes udmeldinger i forhold til, hvordan vi vil kunne få hjælp, siger direktøren, der er glad for, at aflysningen kommer nu og ikke om nogle måneder.

Således er der blandt andet en del omkostninger i forbindelse med 2020-festivalen, man ikke har haft endnu - de kan nu undgås.

- Vi ser lyst på det, fortæller Kirstine Uhrbrand og udtrykker dermed en tro på, at en ny række af festivaler kan startes i 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Gratis julekoncert i Folding Kirke

Annonce