Annonce
Læserbrev

Flertal bag havneaftalen smuldrer

Annonce

Læserbrev: Vi fik en god omend sen adventsgave mandag den 9. december, for Enhedslisten, SF og Hanne Dam trak sig fra havneaftalen. Det er dejligt, at vi på tværs af ideologier og partiskæl kan blive enige om, at det er en vanvittig beslutning at ville lukke erhvervshavnen.

For det første at det har skabt en kæmpe usikkerhed for folks arbejde og investeringer ved at melde aftalen ud uden at involvere alle parter med rettidig omhu.

For det andet har byrådet overhovedet ikke vurderet de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at lukke betydningsfuld infrastruktur ned og tro, at en tørhavn vil kunne overtage den mængde gods, der flyttes hver dag uden at tage højde for den belastende effekt, det ville have på trafikken i Trekantområdet.

Havnen er det bedste eksempel i kommunen på blandingen af et vækstende erhvervsliv og succesfuld cirkulær økonomi, som resterne af aftalens partier så inderligt ønsker, men alligevel vil afskaffe.

Vi har på ét år set, at et næsten helt byråd var enige, til at der nu sidder 19 ud af 25 byrådspolitikere tilbage bag aftalen. Det er trods alt stadig et flertal, men hvor mange af dem sidder og bliver usikre på deres valg op til kommunalvalget? Kan Socialdemokratiet stadig holde sammen på resterne? Er der flere fra Venstre, der melder sig ud? Ingen kan i sidste ende vide sig sikker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce