Annonce
Vejen

Flertal i byrådet sagde nej tak: Der skal ikke bruges millioner på en rundkørsel nu

Med et flertal på 13 stemmer mod 11 blev forslaget om at etablere en rundkørsel i krydset Kærvej-Esbjergvej forkastet i byrådet. Billedet her er fra et tidligere byrådsmøde, hvor det var muligt for politikerne at mødes fysisk. Tirsdagens møde blev holdt virtuelt. Foto: Vejen Kommune
Et flertal i byrådet stemte imod, at der bliver etableret en rundkørsel i krydset Kærvej-Esbjergvej nu. De penge, der er i overskud fra blandt andet udvidelsen af Kærvej, skal tilbage i kommunekassen.

Politik: - Det er ikke så tit, at jeg begærer en sag i byrådet, som der ikke var flertal for i ØK (Økonomiudvalget, red). Jeg tror måske, at det kan tælles på én hånd i min borgmestertid, men når jeg gør det, så er det fordi, jeg tror, at der er et flertal i byrådet, som vil gå ind for indstillingen fra teknik og miljø.

Sådan lød det fra borgmester Egon Fræhr, da han på tirsdagens byrådsmøde præsenterede punktet, der handlede om, at når man alligevel skal i gang med en udvidelse af Kærvej, så kan man i samme ombæring lige så godt etablere en rundkørsel i krydset Kærvej-Esbjergvej for de overskydende midler, der kommer fra udvidelsesprojektet og fra rampeprojektet ved motorvejen - i alt lige omkring 4,5 millioner kroner.

Regnestykket gik dog ikke op for borgmesteren, for da det kom til den endelige afstemning blev resultatet, at 13 stemte imod, mens 11 stemte for. Dermed var der ikke flertal for at sætte gang i arbejdet med rundkørslen på nuværende tidspunkt.

Annonce

Punktet gav dog anledning til en del debat fra både tilhængere og modstandere af en vedtagelse af forslaget.

Afstemningen i byrådet

Stemmerne ved afstemningen om forslaget fordelte sig på følgende måde: For stemte 11: Ni medlemmer fra Venstre, Anni Grimm (løsgænger) og Martin Boye (Liberal Alliance).

13 stemte imod: Socialdemokratiets otte medlemmer, Det Konservative Folkepartis 4 medlemmer og Maya Ryom Mønster (løsgænger).

Der var afbud til byrådsmødet fra Malene Kaisen Nielsen (V), Claus Grimm (løsgænger) og Anker Ulsdal (SF).

En af dem, der, ligesom medlemmerne af Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti ikke ville stemme for forslaget, var løsgængeren Maya Ryom Mønster.

Det er at gamble

- Jeg synes, at det er rigtig, rigtig mange penge, som vi lige pludselig kan smide efter noget, vi ikke har aftalt. Jeg bliver bekymret, når der er uenighed inden for diverse udvalg om, hvad beløbet var - om det var højt eller nævneværdigt eller ikke. Den her usikkerhed, den køber jeg simpelthen ikke. Jeg synes ikke, at det er ordentligt. Det er at gamble og lege lidt for meget med lidt for mange millioner kroner, sagde Maya Ryom Mønster blandt andet.


Jeg synes, at det er rigtig, rigtig mange penge, som vi lige pludselig kan smide efter noget, vi ikke har aftalt.

Maya Ryom Mønster, løsgænger, medlem af Vejen Byråd


Anni Grimm, der også er løsgænger i byrådet, lagde ikke skjul på, at hun havde været i tvivl, om hun skulle stemme for eller imod.

- Nu skal man jo ikke ryge i principper for princippernes skyld, for skulle man det, så skulle man jo vende tommelfingeren ned af med det samme til en rundkørsel nu. Hvis der er så stort et trafiksikkerhedsmæssigt rationale, som det fremgår, hvorfor har man så ikke udvist rettidig omhu og taget den vinkel med, da vi var i budgetforhandlinger om Kærvej, det havde da været rimeligt, også når der er den her økonomiske fordel forbundet med at gøre det i ét hug. Jeg har da været meget i tvivl, om jeg synes, jeg skulle stemme ja eller nej her. Jeg havde mest lyst til at stemme nej, fordi jeg bryder mig ikke om tendensen, der hedder, at nu vedtager vi noget i budgetforhandlingerne, så kommer vi lige sådan daldrende lidt senere med en udgave og et tillæg, der så koster nogle penge, sagde Anni Grimm blandt andet.

Hun endte dog med at stemme for forslaget.

- Mit bud på et ja eller nej, det bliver et ja, men det bliver det begrundet i, at under alle omstændigheder - kan jeg se - så vil man have en rundkørsel, så kan man lige så godt gøre det nu, lød det fra Anni Grimm, der sluttede sit indlæg af med følgende ord:

- Men jeg er bestemt ikke tilfreds med, at man ikke tænker sagerne grundigt igennem, inden man præsenterer dem i budgetforhandlingerne.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Iværksætter postede millioner i at gøre asfaltarbejde grønnere: - Vi skal nok udvide med 8-10 mand

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

En Europa-palle er steget med 100 kroner: Pallefabrik har aldrig oplevet noget lignende

Sydjylland For abonnenter

Rikke er mor til et handicappet barn - og der er mange bekymringer: At søge hjælp kan være opslidende

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE snuppede sejren til sidst

Regionalt For abonnenter

Kun et er sikkert i den tyske valgkamp: Alt er fortsat uvist

Sydjylland

Dansk Handicap Forbund: Familier må tit kæmpe for at få den hjælp, de har krav på

Aabenraa For abonnenter

Minister klapper i: Familie frygter for livet efter advarsel om udvisning

Erhverv

Kartoffeldag bød på snak om pomfritter og Blå Congo

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejen For abonnenter

Bjarne blev ringet op af en svindler, der ville have koder til bank og NemID: - Som samtalen skred frem, blev han mere og mere aggressiv

Sport

Bilinspektør om Chris Anker-ulykke: Chauffør begik ikke fejl

Erhverv

Mange nye virksomheder søger sammen i lokalt netværk: - Vi sætter en ære i at være størst

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Videoanalyse: Derfor var sejren over Brøndby helt fortjent

Aabenraa

Så er der fest: Lokale bands kan ikke følge med efterspørgslen

Annonce