Annonce
Danmark

Fra mandag gælder coronapas med negativ test i kortere tid

Regeringen foreslog onsdag, at en negativ PCR-test fremover kun skal være gyldig i 72 timer. Arkivfoto: Mette Mørk
Folketingets Epidemiudvalg har godkendt, at en negativ coronatest fremover skal gælde i kortere tid end før.

Et bredt flertal i Folketingets Epidemiudvalg har stemt for, at coronapasset skal gælde i kortere tid ved test. Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag aften til DR.

Flertallet har endvidere godkendt krav om brug af mundbind eller visir i sundhedsvæsenet, som regeringen også har foreslået.

- Jeg har fået grønt lys fra et stort flertal. Der var et mindretal, der var imod, men et stort og bredt flertal for.

Annonce

- Det er masker i sundhedsvæsenet for besøgende og for medarbejdere, og også det her med at indskrænke gyldigheden af en negativ test for at få et grønt coronapas for de ikkevaccinerede, siger Magnus Heunicke til DR.

Mødet i epidemiudvalget er stadig i fuld gang, og andre ting skal diskuteres.

Epidemiudvalget tæller 21 folketingsmedlemmer. Der må ikke være flertal i udvalget imod regeringens ønske, hvis det skal gennemføres.

Regeringen foreslog onsdag efter en indstilling fra Epidemikommissionen, at en negativ PCR-test fremover kun skal være gyldig i 72 timer mod tidligere 96 timer.

En antigentest, en såkaldt lyntest, skal fremover gælde i 48 timer mod tidligere 72 timer.

- Det er klart, at jo kortere gyldighed, der er, desto større sikkerhed er der for, at man hverken er smittet eller bærer smitten videre med en test, hvor man reducerer det med 24 timer, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL) til Ritzau.

- Så det er simpelthen for at øge sikkerheden i forhold til coronapasset, siger han.

Den kortere gyldighed for coronapas ved test gælder fra på mandag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Vejen

Rotterne kommer på uønsket visit i private boliger: Anmeldelser fra borgerne steget voldsomt

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Esbjerg

Corona-status i Esbjerg: Smitten stiger i to nye bydele og mistanke om frygtet variant hos en person

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Esbjerg For abonnenter

Strid om vandboring på vej i ekspropriation: Landmand vil have flere penge, end vandværket kan give

Esbjerg

Terrorsigtede mødre skal fortsat sidde fængslet

Aabenraa

Efter katastrofevalg for DF: Ida har vippet Arne af pinden

Skal man absolut fyre krudt af, bør det begrænses til mellem klokken 24 og 01 nytårsaften. Bum!

Haderslev

Bedste skruer op for julehyggen: Spis en hotdog med mundbind og den er gratis

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Sydjylland

I aften går det løs: Politiet klar med kæmpe julerazzia

Annonce