Annonce
Esbjerg

Flot fejring: Tillykke til os alle sammen med Nationalpark Vadehavet

Kommunikationskonsulent ved Nationalpark Vadehavet, Jens Laurits Hansen, styrede festlighederne og de mange taler fra scenen, hvor bestyrelsesformand Janne Liburd med sin tale var den første til at sige tillykke. Festteltet var beklædt med massevis af smukke fotos fra nationalparkens første 10 år, og alt fra dagen blev streamet live. Foto: Annett Bruhn
Nationalpark Vadehavet fejrede fredag eftermiddag sin 10 års fødselsdag med taler, musik og godt øl, ligesom også den nystiftede partnerpris for første gang blev uddelt i et stort festtelt på Hovedengen i Ribe.
Annonce

Ribe: - Vi skal ikke kun sige tillykke til Vadehavet. Vi skal sige tillykke til os alle sammen, for Nationalpark Vadehavet er en gave til alle os, der kan komme på besøg i den.

Selvom ordene fra miljøminister Lea Wermelin (S) blev leveret via en videohilsen i det store festtelt på Hovedengen i Ribe, var ordene ganske dækkende for de første ti år med Nationalpark Vadehavet. For i løbet af årene har mange besøgt den. Rigtigt mange. Alene på Vadehavscentret i Vester Vedsted har man i denne sæson haft besøg af gæster fra 40 lande, og så kan man selv gange op med de mange besøgssteder og nationalparkpartnere, der findes i de fire vadehavskommuner.

Ministerens tale var blot én i en lang række, der begyndte med bestyrelsesformand i Nationalpark Vadehavet, Janne Liburd. Dernæst talte den tidligere formand for Nationalparkrådet, Mette Guldberg efterfulgt af leder af Vadehavscentret og tidligere formand for Vadehavets Formidlerforum, Klaus Melbye.

Annonce

Vadehavsbryg

Oprindeligt var planen, at Hovedengen skulle have lagt græs til en storstilet, udendørs fejring, og det var ærgerligt, at folk skulle sidde indenfor i et lidt kønsløst, hvidt kæmpetelt fremfor ude i den natur, der er Nationalpark Vadehavet. Det satte coronaen en effektiv stopper for, og selv om der var mange restriktioner forbundet med fejringen med blandt andet kun to gæster ved hvert bord, havde ikke en eneste deltager i teltet mundbind på. Det havde også gjort det besværligt at nyde det gode Vadehavsbryg fra Ribe Bryghus, der blev serveret på dagen.

Årets Partnerpris

For første gang uddeltes nationalparkens særlige Partnerpris, der blev uddelt af Hanne Voetmann fra Nationalpark Vadehavets Partnerudvalg. Den gik til Mandø Fællesråd for en særlig stor indsats i Nationalpark Vadehavet.

På grund af corona var der kun indbudt et begrænset antal gæster, og derfor blev hele den to timer lange fejring streamet live på Nationalpark Vadehavets facebookside. Her kunne man også sige tillykke til nationalparken og være med i konkurrencen om et vadehavsfoto af naturfotograf Lars Roed. Konkurrencen kører indtil mandag.

Blandt gæsterne var udvalgsformændene Karen Sandrini(S) og May-Britt Andrea Andersen(K) samt borgmestrene Jesper Frost Rasmussen, Sofie Valbjørn og Erik Buhl, der skulle deltage i panelsnak i teltet, mens Tønders borgmester, Henrik Frandsen, sendte en videohilsen.

Annonce

Stort tillykke

Telltet var en skøn forening af jakkesæt, vadehavsveste og fleecejakker med nationalparklogo, ligesom flere af de 220 partnere i nationalparkens partnerprogram også havde fundet vej til teltet.

Imellem de mange taler og lovprisninger var der naturvideoer og musikalske indslag ved Tove de Fries, Ole Mouritzen og Jens Mouritzen fra Fanø, der var Rosendal-sange fremført af Signe Juhl, og ingen ved festlighederne kunne være uenig Mette Guldbergs hilsen til fødselaren, der afsluttede hendes tale:

- Et stort tillykke til det landskab, som vi alle holder så uendeligt meget af.

På grund af coronarestriktioner var der god plads ved bordene i det store festtelt på Hovedengen i Ribe, der også er en del af nationalparken, da Nationalpark Vadehavets 10 års fødselsdag blev fejret fredag eftermiddag. Foto: Annett Bruhn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Dyr redningsaktion: Bravo Tours sender kæmperegning til skatteyderne

Annonce