Annonce
Aabenraa

Flotille 137 – Aabenraa fik fint besøg af chefen for Hjemmeværnet

Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, hilser på besætningen. Pressebillede
Annonce

AABENRAA: Chefen for Hjemmeværnet i Danmark, generalmajor Jens Garly besøgte i sidste uge Flotille 137 i Aabenraa.

Staben i flotillen, flotillechef Morten Colstrup, næstkommanderende Teddy Løvenfred, uddannelsesstøtteofficer Kim Andersen og operationsofficer Leif Davidsen, mødtes først med generalen i flotillens lokaler på Sct. Nicolai Gade i Aabenraa, hvor han så flotillens lokaler, og hørte om flotillen og hvorfor flotillen har succes.

Efter besøget gik turen til flotillens skib, MHV 910 – Ringen, som ligger i Gammelhavn, hvor han efter at have hilst på besætningen gik ombord til en sejltur.

På sejlturen fik generalen nogle fine oplevelser, idet han var på en gummibådstur ned i Alssund, for at hilse på Flotille 136 fra Sønderborg.

Efter gummibådsturen var der lavet en aftale med Fighter Wing fra Skrydstrup, som kom med en redningshelikopter, og trænede på at få læge, sygehjælper, båre med mere ombord på Ringen.

-feldt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Tidligere JydskeVestkysten-chef giver ledelsen en ordentlig kindhest: - I bør overveje at lukke avisen, inden det bliver pinligt

Annonce