Annonce
Rejser

Fly aflyst til Kina?: Coronavirus som force majeure

Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2020

Som følge af den smitsomme lungebetændelse, coronavirus, har flere flyselskaber, blandt andet SAS og British Airways, aflyst fly til og fra Kina. Er det en af dine flyafgange, kan du ikke være sikker på at få dækket de tab, du eventuelt måtte have i forbindelse med aflysningen. Det kan for eksempel være et booket hotel. Det skriver Forbruger Europa i en pressemeddelelse.

- Hvis din flyvning til Kina er blevet aflyst som følge af Coronavirus, kan du ikke være sikker på at få erstatning for eventuelle ekstra udgifter, fordi situationen kan være en ekstraordinær omstændighed, som flyselskabet ikke er skyld i. Hvis du står i situationen, og du ikke kan komme afsted på rejsen, er det vigtigt, at du kontakter flyselskabet eller rejsebureauet, hvor du har købt rejsen, og hører ad, hvad du skal gøre, siger Lars Arent, leder af Forbruger Europa, der er en del af Europa-Kommissionens netværk af forbrugercentre i EU.

Usædvanlige omstændigheder - også kaldet force majeure - kan være ekstreme vejrforhold, krig og epidemier. Selv om flyselskabet i sådanne situationer ikke er ansvarlig for tab, man som kunde eventuelt har på grund af aflysningen, skal flyselskabet tilbyde at ombooke dig til en anden afgang. Er det ikke muligt, vil du som udgangspunkt have ret til at få pengene for flybilletten retur. /mepje

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce