Annonce
Indland

SAS-fly med 84 evakuerede fra Afghanistan landet i København

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) oplyser, at et fly med 84 evakuerede fra Afghanistan torsdag er landet i København. Evakueringen af afghanske ansatte fortsætter, skriver udenrigsministeren. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Røde Kors skal stå for indkvartering af evakuerede fra Afghanistan, i første omgang på Center Sandholm.

Et SAS-fly med 84 evakuerede fra Afghanistan er torsdag morgen landet i Københavns Lufthavn.

- Jeg er glad for at kunne bekræfte, at vi nu har fået et fly med 84 evakuerede personer på sikker grund i Danmark, skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på Twitter.

De evakuerede er primært afghanere, der har arbejdet for den danske ambassade, samt deres familier.

Annonce

Ved ankomsten til Københavns Lufthavn er de blevet modtaget af en kreds af myndighedspersoner.

De skal blandt andet registreres, ligesom der vil være tilbud om krisehjælp, oplyser Udenrigsministeriet.

Røde Kors skal stå for at indkvartere de evakuerede. De skal ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet indtil videre bo på Center Sandholm i Nordsjælland.

Her skal de være i coronakarantæne de næste fire til fem dage.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) opfordrer i en kommentar til, at "de nu og her får fred og ro til at ankomme efter en lang rejse".

- Det er mennesker, der kommer fra kaos og usikkerhed. Derfor har myndighederne naturligvis holdt sig klar til at modtage dem og sikre ordnede forhold fra første dag.

- Det handler selvfølgelig om at sikre tag over hovedet og mad. Men også om lægehjælp, psykologhjælp, og hvad der ellers er behov for, siger han.

Røde Kors er klar til at tage imod de evakuerede, oplyser generalsekretær Anders Ladekarl.

- Vi har et setup, der giver de afghanere, som nu kommer til Danmark, en rigtig god modtagelse, og som sørger for, at der er nogen til at hjælpe dem med en varm seng og de fornødenheder, de skal bruge.

- Vi ved jo endnu ikke, hvad de har med, så vi er forberedt på lidt af hvert, siger han.

Evakueringen af danskere og afghanske ansatte fortsætter, oplyser Jeppe Kofod.

- Operationen er stadig i fuld gang, og vi arbejder på højtryk for at evakuere de sidste lokalansatte, tolke og andre grupper ud af Kabul, skriver han i sit tweet.

En bred politisk aftale sikrer, at de afghanske ansatte og deres familier kan opholde sig to år i Danmark.

De vil kunne søge om opholdstilladelse i medfør af udlændingeloven efter ankomsten til Danmark.

Evakueringsoperationen har været i gang, siden den militante islamistiske bevægelse Taliban søndag tog kontrol over Afghanistans hovedstad, Kabul.

/ritzau/

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Susan og Hans Jørgen byggede historisk villa om: Nu er de pensionister og vil ned i ét plan. Men nabohuset skæmmer

Erhverv For abonnenter

Køreskole er pludselig lukket: Tidligere direktør er sygemeldt, og elever kan ikke få pengene igen

Varde

Alvorlig sag om blufærdighedskrænkelse på skole: Tre mandlige elever anmeldt for at krænke pige

Team Esbjerg For abonnenter

Nu er der pres på: Team Esbjerg er pisket til at vinde på lørdag

Formand for landdistrikter om penge til sportshaller i bytte for flere vindmøller og solceller: - Det er slet ikke nok

Varde

Campingfamilie med sjælden ros til myndighederne efter brand løb løbsk: Derfor er der glæde efter drama i strid blæst

Erhverv For abonnenter

Total tavshed om Ecco-fadæsen: Konservative-toppolitikere nægter at tale om Niels Flemming Hansens farvel til ordførerpost

Lærlingen Carl Emil gider ikke mere bullshit: Skolens maskiner er ældre, end min far

Billund For abonnenter

Cassandra stod frem efter lumre beskeder fra chefen: Hvis ikke jeg gjorde noget, ville det bare blive ved

Færre fugle, døve marsvin og flere invasive arter ved Vesterhavet: Forsker kalder planerne om 10.000 vindmøller i Nordsøen for 'verdens største marinbiologiske eksperiment'

Esbjerg For abonnenter

Drukfest for skoleelever bliver ikke lavet om: Mens dele af landet forbyder alkohol på sidste skoledag, holder Esbjerg fast i de gamle traditioner

Kultur For abonnenter

Vejen Kunstmuseum har været lukket i halvandet år: - Jeg ser det ikke som et problem, at vi ikke har åbnet

Rejser

Millioner vil have de billetter, der kan sende danskere på månedlang ferie i hele Tyskland for 68 kroner

Annonce