Annonce
Haderslev

Flybase får permanent støjmålingssystem

Hvor meget larmer sådan en basse her og dens lillebror F-16? Fra 2020 blier der etableret permanent støjovervågning på og omkring Fighter Wing Skrydstrup. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Det sidste år har naboerne til de kommende F-35 kampfly oplevet meget større åbenhed og imødekommenhed fra politikere og embedsmænd.

SKRYDSTRUP: Siden stiftelsen for et års tid siden har foreningen Flyvestations Skrydstrups Naboer mærket, at arbejde har båret frugt. Det konstaterede formanden på generalforsamlingen tirsdag aften.

- Det vigtigste er, at vi nu oplever langt mere åbenhed i hele processen omkring implementering af F-35 kampflyene og langt mere fokus på det. Både politisk og på embedsmandsniveau mødes vi at større imødekommenhed. Ligesom der nu er en erkendelse af, at der er nogle problemer, der skal tales om i modsætning til i starten, og da vi dannede foreningen. Det er ikke tvivl om, at det skyldes det arbejde, som borgerne omkring flyvestationen har ydet, siger formanden Agnes Rosenlund.

Hendes beretning for året fyldte hele otte sider, da hun gennemgik den for de 50 fremmødte på Skrydstrup Forsamlingsgård.

- Der er sket så meget, konstaterer hun.

Der har blandt andet været en lang række møder af forskellig art.

- Vi vil også gerne rose Godt naboskabsmøderne på Fighter Wing Skrydstrup, dialogmøderne arrangeret af kommunen og Forsvarsministeriets borgermøder. De er alle med til at skabe debat, dialog og gensidig forståelse.

Annonce

Beregninger er jo gode nok, men det her er et system, der hele tiden måler på, hvor meget støj der er, så man kan af- eller bekræfte folk i, hvor meget det støjer.

Agnes Rosenlund

Støjmålinger

Allerede i februar fik naboerne i Skrydstrup besøg af forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Det har også båret frugt. Blandt andet har Forsvarsministeriet bekræftet, at der bliver etableret permanent flystøjsovervågning i 2020.

- Det bliver tilsvarende det, man har omkring Københavns Lufthavn. Beregninger er jo gode nok, men det her er et system, der hele tiden måler på, hvor meget støj der er, så man kan af- eller bekræfte folk i, hvor meget det støjer.

Til maj kommer der så et F-35 fra Norge, som der skal måles på.

Derudover er der ved at bliver lavet støjberegninger og en miljøkonsekvensvurdering.

- Derefter er der et stort arbejde med at få spørgsmålene om erstatning og opkøb med ind i anlægsloven. Der skal vi forsøge at få de bedst mulige vilkår ind for vores medlemmer.

Juridisk rygdækning

Men samtidig arbejder foreningen på at sikre medlemmerne juridisk.

- I første omgang har vi kontakt til et advokatkontor, der vil holde en informationsaften for os. Så må vi sammen med medlemmerne vurder, om vi skal forsøge at få lavet nogen gruppeaftaler. Men vi håber selvfølgelig, at vi kan få vilkårene igennem ved dialog og forhandlinger med politikerne. Ellers er der selvfølgelig mulighed for at køre nogle gruppesøgsmål. Men vi håber bestemt ikke, at vi skal i retten. Vi håber, vi kan nå nogle gode aftaler, uden vi skal den vej, siger Agnes Rosenlund.

Der er blevet skiftet lidt ud i bestyrelsen det sidste års tid. På generalforsamlingen blev John Vergo, fra Skrydstrup og Carsten Fjordvold fra Vedsted valgt ind. I løbet af året er suppleanterne Jørgen Gram fra Gabøl og Niels Erik Christensen også Gabøl kommet ind, da Per Brommann, Kim Skov og Dorthe Mikkelsen har forladt bestyrelsen.

Den nye bestyrelse konstituerer sig den 24. januar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce