Annonce
Haderslev

Flybase får permanent støjmålingssystem

Hvor meget larmer sådan en basse her og dens lillebror F-16? Fra 2020 blier der etableret permanent støjovervågning på og omkring Fighter Wing Skrydstrup. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Det sidste år har naboerne til de kommende F-35 kampfly oplevet meget større åbenhed og imødekommenhed fra politikere og embedsmænd.

SKRYDSTRUP: Siden stiftelsen for et års tid siden har foreningen Flyvestations Skrydstrups Naboer mærket, at arbejde har båret frugt. Det konstaterede formanden på generalforsamlingen tirsdag aften.

- Det vigtigste er, at vi nu oplever langt mere åbenhed i hele processen omkring implementering af F-35 kampflyene og langt mere fokus på det. Både politisk og på embedsmandsniveau mødes vi at større imødekommenhed. Ligesom der nu er en erkendelse af, at der er nogle problemer, der skal tales om i modsætning til i starten, og da vi dannede foreningen. Det er ikke tvivl om, at det skyldes det arbejde, som borgerne omkring flyvestationen har ydet, siger formanden Agnes Rosenlund.

Hendes beretning for året fyldte hele otte sider, da hun gennemgik den for de 50 fremmødte på Skrydstrup Forsamlingsgård.

- Der er sket så meget, konstaterer hun.

Der har blandt andet været en lang række møder af forskellig art.

- Vi vil også gerne rose Godt naboskabsmøderne på Fighter Wing Skrydstrup, dialogmøderne arrangeret af kommunen og Forsvarsministeriets borgermøder. De er alle med til at skabe debat, dialog og gensidig forståelse.

Annonce

Beregninger er jo gode nok, men det her er et system, der hele tiden måler på, hvor meget støj der er, så man kan af- eller bekræfte folk i, hvor meget det støjer.

Agnes Rosenlund

Støjmålinger

Allerede i februar fik naboerne i Skrydstrup besøg af forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Det har også båret frugt. Blandt andet har Forsvarsministeriet bekræftet, at der bliver etableret permanent flystøjsovervågning i 2020.

- Det bliver tilsvarende det, man har omkring Københavns Lufthavn. Beregninger er jo gode nok, men det her er et system, der hele tiden måler på, hvor meget støj der er, så man kan af- eller bekræfte folk i, hvor meget det støjer.

Til maj kommer der så et F-35 fra Norge, som der skal måles på.

Derudover er der ved at bliver lavet støjberegninger og en miljøkonsekvensvurdering.

- Derefter er der et stort arbejde med at få spørgsmålene om erstatning og opkøb med ind i anlægsloven. Der skal vi forsøge at få de bedst mulige vilkår ind for vores medlemmer.

Juridisk rygdækning

Men samtidig arbejder foreningen på at sikre medlemmerne juridisk.

- I første omgang har vi kontakt til et advokatkontor, der vil holde en informationsaften for os. Så må vi sammen med medlemmerne vurder, om vi skal forsøge at få lavet nogen gruppeaftaler. Men vi håber selvfølgelig, at vi kan få vilkårene igennem ved dialog og forhandlinger med politikerne. Ellers er der selvfølgelig mulighed for at køre nogle gruppesøgsmål. Men vi håber bestemt ikke, at vi skal i retten. Vi håber, vi kan nå nogle gode aftaler, uden vi skal den vej, siger Agnes Rosenlund.

Der er blevet skiftet lidt ud i bestyrelsen det sidste års tid. På generalforsamlingen blev John Vergo, fra Skrydstrup og Carsten Fjordvold fra Vedsted valgt ind. I løbet af året er suppleanterne Jørgen Gram fra Gabøl og Niels Erik Christensen også Gabøl kommet ind, da Per Brommann, Kim Skov og Dorthe Mikkelsen har forladt bestyrelsen.

Den nye bestyrelse konstituerer sig den 24. januar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce