Annonce
Udland

Flybesætning mistænkes for narkosmugling for millioner

Australsk politi har anholdt otte personer i en aktion mod en gruppe narkosmuglere, som mistænkes for at have fået brugt flypersonale til at fragte blandt andet heroin fra Malaysia til Australien. Foto er fra lufthavnen i Melbourne. (arkivfoto).

Kabinepersonale fungerede som kurer for narkokriminelle, mener australsk politi.

En flybesætning mistænkes for at være del af et kriminelt netværk, som gennem flere år har smuglet ulovlige stoffer fra Malaysia ind i Australien.

Det oplyser australsk politi onsdag.

De seneste to uger er otte personer blevet anholdt i Melbourne som led i en politiaktion mod en gruppe af kriminelle.

Politiet hævder, at gruppen har smuglet heroin og metamfetamin til en værdi af over 20 millioner australske dollar ind i landet. Det svarer til næsten 95 millioner danske kroner.

Besætningsmedlemmerne havde ifølge politiet til opgave at tage narkoen med på flyvninger til Australien.

- Det var et godt organiseret syndikat, som vi ved har opereret i det skjulte over hele Australien i flere år, siger Tess Walsh, assisterende kommissær ved politiet i delstaten Victoria.

Seks af de otte anholdte er fængslet, indtil de i maj igen skal for en dommer, mens to er løsladt mod kaution.

Chefen for grænsepolitiet i Victoria, Craig Palmer, understreger, at ansatte hos flyselskaber ikke er hævet over loven.

- De kan som alle andre blive undersøgt ved grænsen og står over for betydelige straffe, hvis de bliver grebet i at udnytte deres position til at forsøge at slippe uden om vores grænsekontrol, siger han.

I juni sidste år blev en kabinemedarbejder fra Malaysia Airlines anholdt i lufthavnen i Melbourne for forsøg på at indsmugle 3,5 kilo heroin, som lå i hans bagage. Den 33-årige mand er tiltalt for narkosmugling.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Plejehjem forvekslede to beboere: Datter fik besked om sin mors død alt for sent

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce