Annonce
Tarm

Flydtkjær står til genvalg trods DF-tilbagegang

Ifølge Altinget ligger Dennis Flydtkjær (DF) lunt i svinget til et genvalg. For fire år siden fik han godt 9.000 personlige stemmer. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
Folketingsmedlem Dennis Flydtkjær, (DF), får ifølge Altingets analyse ingen problemer med at blive genvalgt, selv om hans parti står til mere end en halvering.

Ringkøbing-Skjern: Dansk Folkepartis folketingsmedlem Dennis Flydtkjær behøver ikke at frygte at blive arbejdsløs efter det kommende folketingsvalg.

Ifølge en analyse udarbejdet af professor i statskundskab Kasper Møller Hansen for Altinget er Flydtkjærs mandat i Vestjyllands Storkreds nemlig ikke i fare, selv om hans parti står til at miste 15 af sine 37 pladser i Folketinget.

Partiet må ifølge meningsmålingerne vinke farvel til ét af sine tre mandater i det vestjyske. Flydtkjær blev sit partis absolutte topscorer i kredsen med flere en 9.000 personlige stemmer ved valget for fire år siden.

Det betyder ifølge Altinget, at han ligger lunt i svinget til et genvalg. Det gør Christian Langballe også, mens analysen peger på, at Karina Due har udsigt til at miste sin plads i Folketinget.

Dennis Flydtkjær har i mange år været opstillet i Ringkøbing-kredsen. Han er oprindeligt fra Videbæk, gift med Rikke fra Ringkøbing. Parret bor med deres tre børn i Snejbjerg.

Flydtkjær har denne valgperiode blandt andet været sit partis skatteordfører.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce