Annonce
Tønder

Flygtede fra fængsel: Flugtfange fra Renbæk anholdt i København

En 36-årig indsat stak af fra statsfængslet i Renbæk og blev anholdt igen i København. Arkivfoto

En 36-årig mand flygtede natten til mandag fra fængslet i Renbæk, og stak af i en stjålet bil. Han nåede langt væk, men er nu anholdt i København.

Opdatering: Københavns Politi kan nu afkræfte den første melding fra Syd- og Sønderjyllands Politi om, at den 36-årige flugtfange skulle være anholdt for et røveri. Dette passer ikke - men manden er anholdt i Valby.

RENBÆK/VALBY: Syd- og Sønderjyllands Politi fik mandag afsluttet jagten på en flugtfange fra fængslet i Renbæk. Men faktisk var ordensmagten ikke frygteligt meget i tvivl om, hvor de skulle lede, for flugtfangen stjal nemlig en bil ved fængslet - og flugtbilen havde sporingsudstyr installeret, fortæller politikommissær Thomas Berg fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Flugten begyndte natten til mandag klokken cirka 03.00, hvor flugtfangen, en 36-årig mand, afmonterede et vindue i fængslet og kravlede ud. Umiddelbart udenfor fængselsmurene fik han brudt en bil op og startet den, hvorefter han kørte østover - nærmere betegnet til København.

Man ved, at han kørte fra Renbæk omkring klokken 03, for her registrerede sporingssystemet i bilen for første gang, at den kørte.

Fangen nåede helt til hovedstadsområdet i den stjålne bil. Her skred Københavns Politi klokken 08.36 til anholdelse af den 36-årige på en Q8 tankstation på Folehaven i Valby, oplyser pressetalsmand Riad Tolba fra Københavns Politi. Manden blev bemærket ved tankstationen, og da man i forvejen kunne følge flugtbilen med sporingsudstyret, blev han fundet her.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce