Annonce
Erhverv

Flying Tiger fik minus på halv milliard kroner i svært 2018

Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Butikskæden Flying Tiger Copenhagen har sat butiksåbninger på pause og sat spareplan i søen.

2018 var et svært år for butikskæden Flying Tiger Copenhagen, der sælger alt fra neglefiler til chokoladebarer, plastikkrus og skøre hatte.

Kæden kommer ud af 2018 med et minus på 541 millioner kroner. Det oplyser selskabet i sit årsregnskab, der er offentliggjort mandag.

Flying Tigers overskud er faldet de seneste tre år, men der er tale om første underskud siden 2006.

- Det er udfordrende tider for detailbranchen generelt. Heldigvis for Flying Tiger Copenhagen sætter kunderne stadig pris på vores koncept.

- Selv om resultatet i 2018 er utilfredsstillende, er Flying Tiger Copenhagen stadig en profitabel forretning, skriver direktør Martin Jermiin i regnskabet.

En del af underskuddet skyldes regnskabsteknik og en nedskrivning af værdien af kædens varelagre samt udgifter til lukninger af butikker.

Flying Tiger har 990 butikker på tværs af 30 lande, og salget blev løftet med 11 procent til 5,6 milliarder kroner i 2018. De danske forbrugere købte for 514 millioner kroner.

Trods fremgangen har Flying Tiger altså ikke været i stand til at veksle det til indtjening.

Flying Tiger har dog allerede for flere måneder siden sat gang i en spareplan, der skal vende udviklingen.

Der er sat en pause på nye butiksåbninger, og fokus er rettet mod at tjene penge.

Det vil blandt andet betyde, at selskabet vil lukke butikker, der ikke tjener penge - eller alternativt rykke dem til nye adresser.

Desuden har Flying Tiger Copenhagen skåret 25 procent af stillingerne på hovedkontoret i Danmark, hvilket har betydet farvel til 75 ansatte.

Kædens ejer, kapitalfonden EQT, skød tidligere i år 350 millioner kroner ind som en del af planen og vil senere i år støtte kæden med 125 millioner kroner.

Direktør Martin Jermiin fortæller, at salget i de første fire måneder af 2019 har udviklet sig positivt.

Martin Jermiin blev ansat tidligere i år og har afløst Mette Maix, der i april valgte at sige sit job op efter halvandet år som administrerende direktør.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Gør et godt fund ved Mikro Marked

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce