Annonce
Rejser

Flymad: Danske delikatesser letter vejen til Singapore

Airbus A350 er et støjsvagt letvægtsfly, som bruger 25 procent mindre brændstof. Maden er "up where we belong", men benpladsen kunne godt bruge et par centimeter - særligt hvis man selv har mange af dem. Foto: Singapore Airlines
Isen er fra Skarø, osten fra Vendsyssel og chokoladen fra Vestsjælland, når Singapore Airlines sender passagerer til og fra østaten i sit nye miljøvenlige Airbus A350-fly.
Når man skal tilbringe 12 timer i et fly, må der gerne være om ikke lidt luksus så i hvert fald lidt behageligheder. Og de er med om bord, hvis man i Københavns Lufthavn ved halvettiden boarder et af Singapore Airlines nye fly, Airbus A350, for et halvt døgn senere at træde ud i Changi-lufthavnens varme luft.
A350 er et støjsvagt letvægtsfly, som bruger 25 procent mindre brændstof end ældre flytyper.
Støjsvagheden kan man nyde i fulde drag, og det kan man så sandelig også maden om bord. Flymad er sjældent noget, der kan få ens smagsløg til at juble af fryd. Men Singapore Airlines nye koncept kan godt få en til at glæde sig over synet af madvognen i 10.000 meters højde.
- Vi har fantastiske råvarer og mange små producenter, der leverer smagsoplevelser af højeste kvalitet. Det vil vi gerne give vore passagerer mulighed for at opleve, siger Allan Hoffery, salgs- og kommunikationschef hos Singapore Airlines.
Skarø Is har haft et længerevarende samarbejde med flyselskabet.
- Samarbejdet med Singapore Airlines startede en niche for os. Vi laver produkter med identitet for virksomheder eller arrangementer. Flyselskabet var vores første kunde, som bestilte en is, der skulle være lavet specielt til dem: En is baseret på den berømte cocktail Singapore Sling for at markedsføre både østaten og flyselskabet, siger administrerende direktør i Skarø Is Martin Jørgensen.
Skarø Is har tre varianter: Vegansk chokolade, hindbær/rabarber og saltkaramel. De to første er sorbet-is, den sidste er protein-is. Der skal kun bruges én variant, og det bliver passagererne, der får det valg.
Sønderhaven Gårdmejeri i Nordjylland skal levere osten til flyselskabet. Vendelboer er kendt for at være folk, der holder mindst begge ben på jorden, men osten Vendsyssel kan fremover nydes i de højere luftlag.
Endnu en god smagsoplevelse kommer fra Sjælland. Friis-Holm Chokolade har fået æren af at forsøde tilværelsen – både ud og hjem.

Fakta om Airbus A350

Airbus A350-900 sørger for daglig forbindelse mellem Singapore og København.
Afgang fra København er klokken 12.30, og man lander i Singapore klokken 6.00 dagen efter (lokale tider). Tidsforskellen er syv timer. I Singapore letter flyet 23.55 med landing i København klokken 6.00.
A350 er udstyret med 42 sæder på businessclass, 24 på premium economy class og 187 på økonomiklasse.
A350 har et mere aerodynamisk design og er bygget af lettere materialer end ældre flytyper. Dette giver et 25 procent lavere forbrug af brændstof.
Flyet har også en særlig LED-belysning, der skal fremme ro og afslapning under rejsen.
Sædefordelingen på økonomiklasse er 3-3-3.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce