Annonce
Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) vil have justitsminister Nick Hækkerup (S) til at tage stilling til, om der er brug for flere ressourcer til de byretter, der belastes af et stigende antal flysager, eller om problemet kan løses på en smartere måde. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
SF's lokalvalgte retsordfører Karina Lorenzen Dehnhardt går nu til justitsministeren for at finde en løsning på, at en eksplosiv stigning i antallet af retssager mellem flypassagerer og flyselskaber belaster Retten i Kolding og flere andre byretter.

Løsning: Det er ikke fair, at byretten i Kolding bliver belastet, blot fordi den har Billund Lufthavn i sin retskreds, mener SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, der er valgt i Kolding. Derfor kræver hun nu, at justitsminister Nick Hækkerup (S) forholder sig til sagen.

I onsdagsavisen fortalte JydskeVestkysten, at antallet af retstvister mellem flypassagerer og flyselskaber om kompensation for forsinkede og aflyste flyrejser er steget eksplosivt de seneste år i flere byretter. Mens Retten i Kolding i 2017 stort set ikke oplevede den type sager, modtog retten 1806 sager i 2019. Det fordobler næsten antallet af civile sager, fortalte retspræsident Vagn Kastbjerg.

Det er den udfordring, som Karina Lorentzen Dehnhardt nu vil have justitsministeren til at finde en løsning på.

- Der er ingen tvivl om, at ekstra sager betyder et pres på sagsbehandlingstiden og ventetid for ofre i andre mere indgribende sager. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at fordi man har en lufthavn i sin retskreds, så stilles folk ringere i forhold til at få deres sager igennem systemet, siger hun.

Annonce

Sagen kort

  • JydskeVestkysten kunne onsdag fortælle, at Retten i Kolding overvældes af retstvister mellem flypassagerer og flyselskaber i sager om kompensation for forsinkelser og aflysninger.
  • Mens retten i 2017 stort set ikke havde den slags sager, lød antallet på 1806 i 2019.
  • Det fordobler næsten rettens civile sager.
  • 1250 sager verserer lige nu.
  • Ifølge netmediet Advokatwatch oplever byretterne i Aalborg, Randers og København samme udfordring. Fælles for dem er, at de har landets store lufthavne i deres retskreds.
  • Retten i Kolding har næstflest flysager efter Københavns Byret.

Effektiv sagsbehandling

Ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt er der behov for at se på, om der er brug for flere penge til flere hænder, eller om man kan håndtere de mange flysager på en anden og mere effektiv måde.

- Måske findes der nogle juridiske greb, så sagerne kan afgøres på en hurtigere måde. Ellers er det et spørgsmål om ressourcer og en styrkelse af domstolene i forhold til de her sager. Det må ministeren forholde sig til, siger retsordføreren.

Der findes mange retter, som udfordres særligt af en bestemt type sager. Eksempelvis i retskredse med meget bandekriminalitet. Hvis Retten i Kolding får tilført flere ressourcer for at løse flysagerne, er det så ikke at forfordele én type sager frem for en andre?

- Det er klart, at man må tage hver enkelt retskreds' udfordringer i betragtning, når man fordeler ressourcer. Men hvis der er tale om en vedvarende belastning, er man nødt til at gøre noget ved det. Det ser ud, som om man ikke har været forberedt på, at de her sager er eksploderet i antal, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun frygter, at byretterne bliver yderligere belastet, når politiet formentlig bliver tilført flere ressourcer i forbindelse med kommende politiske forhandlinger om et nyt politiforlig.

- Når politiet bliver mere produktive, smitter det af på domstolene. Vi skal sikre, at de kan følge med.

Justitsministeriet oplyste onsdag, at justitsminister Nick Hækkerup ikke havde tid til at stille op til interview og henviste i stedet til Domstolsstyrelsen. I forbindelse med JydskeVestkystens dækning af sagen i onsdagsavisen var meldingen fra styrelsen, at retterne får tildelt midler ud fra antallet af deres sager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce