Annonce
forside

Flyt byen. Hvem er de "havnerelaterede virksomheder"?

Læserbrev: Det er spændende tanker, som fire Aabenraa-borgere - Kirsten Kruchov Sønderby, Anne Lildholdt Jensen, Sarah Andkjær og Jens Jacob Løvring Madsen - har præsenteret i et brev til Aabenraa Kommune med opfordringen: "Lad byen flytte ned til kajkanten".

Brevet følges flot op af JydskeVestkysten søndag 6. januar med fornemme overskrifter: "Lad Aabenraa vende sit kønne sønderjyske ansigt mod fjorden" og "Vi vil gøre byen mere attraktiv".

Brevet er krydret med masser af gode forslag til, hvordan man kunne gøre havneområdet attraktivt og spændende. Intet nyt, men et kreativt udspil fra nye aktører i havnedebatten.

Der er heller ikke noget nyt i reaktionen fra havnebestyrelsesformand Erwin Andresen, Slesvigsk Parti, og havnedirektør Henrik Thykjær. Avisens læsere bliver igen belært om, at der er placeret 52 virksomheder på havnens arealer. Og at havnen er blandt de 15 største i Danmark og har en vanddybde på 11 meter.

Som sædvanlig ikke noget om, hvad det er for 52 virksomheder, der er placeret på havnens arealer. Eller hvor mange af dem har brug for havnen og dens vanddybde på 11 meter? Lad os dog omsider få de oplysninger frem.

Så kan der måske komme en diskussion om, hvorvidt byens borgere er interesserede i, at Aabenraa Havn er et industriområde for en række "ikke havnerelaterede virksomheder" og med medfølgende "ikke havnerelaterede lastbiltrafik".

Havnen tilhører grundlæggende byens borgere, som også må afgøre, hvilke aktiviteter borgerne ønsker sig på havnen i fremtiden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce