Annonce
Indland

Flytning af fyr gik hurtigere end murermester havde drømt om

Hans Ravn/Ritzau Scanpix
Nul uforudsete problemer og topprofessionelle folk er ifølge murermester årsag til vellykket flytning af fyr.

Murermester Kjeld Pedersen er lettet, efter at opgaven med at flytte Rubjerg Knude Fyr 70 meter længere ind i landet er løst langt hurtigere end ventet.

Omkring klokken 14.35 tirsdag eftermiddag gled fyrtårnet på plads på dets nye placering.

- Det er helt fantastisk. Jeg havde ikke regnet med, at vi kunne løse det her så hurtigt.

- Men det hænger jo nok sammen med, at alle folk har ydet deres bedste, og der er ikke så meget som en hydraulikslange, der er sprunget læk undervejs, siger han.

Det spiller også ind, at fyrtårnet fra 1899 viste sig at veje betydeligt mindre end ventet.

Den estimerede vægt var 940 ton, men den reelle vægt var godt 700 ton. Det betød, at fyret kunne flyttes med 12 meter i timen i stedet for otte til ti meter i timen.

Det var Kjeld Pedersens kone, der over walkie talkien fik lov at dirigere slagets gang de sidste centimeter, før fyret røg på plads.

- Hun er også den af os, der har været mest urolig ved det her projekt, griner Kjeld Pedersen.

Hovedansvaret for at bugsere det 120 år gamle fyr i sikkerhed fra havets bølger har ligget på Kjeld Pedersens skuldre.

Men uden solid assistance fra kranfirmaet BMS Krangården kunne det ikke lade sig gøre, pointerer han.

Opgaven er blevet løst med et tilskud på fem millioner kroner, der blev afsat på finansloven.

Men man skal ikke begynde at gøre Kjeld Pedersens arbejdstimer op i kroner og øre.

- Jeg har lagt rigtig mange interessetimer i det her. Og det har jeg jo gjort, fordi det er hjerteblod for mig. Jeg var ikke gået ind i det her, hvis ikke det var fordi, at jeg elsker Rubjerg Knude Fyr, lyder det fra murermesteren.

Flytningen af Rubjerg Knude Fyr bliver formentlig også afslutningen på et langt murerliv.

- Min plan er at gå på pension til april næste år. Nu har jeg haft fast arbejde, siden jeg var ni år. Jeg har gjort mit, synes jeg. Så nu har jeg lyst til at være lidt mere sammen med min familie og fiske lidt mere, siger den 59-årige murermester.

Med fyrets nye placering skulle det være fremtidssikret de næste 30 til 40 år.

- Men de kan bare ringe, hvis jeg er levende til den tid. Så skal de nok få nogle gode råd. Og vi har jo skinner og det hele liggende, så det burde jo være nemt næste gang, griner Kjeld Pedersen.

Det næste, der sker med fyret, er, at der skal fyldes beton ind under det. Derefter venter en omgang maling, så fyret kan tage sig pænt ud til den officielle genindvielse 16. november.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nøgler og dæk forsvandt ved indbrud

Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sport

'En kæmpe fejltagelse af ledelsen': Fans er utilfredse med fyring af succestræner

Annonce