Annonce
Aabenraa

Flytning af hjemmehjælpere koster en million ekstra

Der er ikke parkeringspladser nok i Nygade-området. Derfor skal kommunen betale en million kroner til parkeringsfonden. Foto: Timo Battefeld
Aabenraa Kommune skal betale en million kroner til sin egen parkeringsfond, når hjemmeplejen flytter til Nygade. Dermed går der ti år, inden flytningen har tjent sig hjem.

Aabenraa: Det kommer til at koste kommunen en million ekstra, når 120 medarbejdere fra hjemme- og sygeplejen i Aabenraa skal skifte arbejdssted sidst på året eller i begyndelsen af 2020. Der skal nemlig også indbetales penge til kommunens egen parkeringsfond.

De flytter fra lejede lokaler på H.P. Hanssensgade til kommunens egen bygning i Nygade, der tidligere husede 10. Aabenraa og ungdomsskolen.

Dermed sparer kommunen en million kroner i husleje om året. Men det vil til gengæld koste ni millioner at bygge om i Nygade og dertil kommer en million, som skal lægges over i parkeringsfonden. Dermed gå der ti år, inden flytningen af hjemmeplejen har tjent sig hjem.

Både offentlige og private virksomheder i Aabenraas midtby skal betale ind til parkeringsfonden, når der ikke er parkeringsplads nok på deres egen grund til alle medarbejdere.

Annonce

49 pladser mangler

AABENRAA: I forhold til antallet af medarbejdere mangler hjemme- og sygeplejen 49 parkerignspladser i Nygade-området. For hver plads, der ikke findes på egen grund, skal der betales 21.034 kroner til parkeringsfonden.

Det betyder, at kommunen skal af med i alt 1.034.000 kroner til fonden.

Penge til p-pladser

Parkeringsfondens penge kommer i spil, når kommunen anlægger nye parkeringspladser i byen.

- Reglerne gælder for os, som for alle andre, understreger formanden for teknisk udvalg, Arne Leyh Petersen (DF).

Udvalget har netop nikke ja til at den ekstra million hentes på en konto, som udvalget har til infrastrukturomkostninger ved nybyggeri.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce