Annonce
Aabenraa

Flytning af specialskole: Kørsel bliver 1,6 millioner kroner dyrere

Det var svært at forudsige, hvad det ville koste ekstra at fragte eleverne til og fra Fjordskolen i Kruså. Nu reguleres stigningen op til 1,6 millioner kroner. Arkivfoto: Timo Battefeld
Der var i første omgang budgetteret med, at flytningen af Fjordskolen til Kruså ville betyde en øget udgift til kørsel på 900.000 kroner, men nye beregninger viser, at det beløb kan blive 700.000 kroner højere.

Aabenraa: 700.000 kroner. Så mange penge ekstra skal der findes i budgettet til kørslen med Fjordskolen-elever. Det var forventet, at kørslen ville blive 900.000 kroner dyrere efter flytningen til Kruså, men nu har forvaltningen bedt politikerne om at finde i alt 1,6 millioner kroner ekstra til formålet under de igangværende budgetforhandlinger.

- Det, man lavede beregningerne på baggrund af, da man udbød kørslen, var jo det kendskab, man havde til elevantal og elevernes bopæl på det tidspunkt. Vi vidste, at kørslen ville blive dyrere, så det har jeg intet problem med, siger Kirsten Nørgård Christensen (V), der er formand for børne- og uddannelsesudvalget.

- Vi ved jo heller ikke, hvor meget dyrere det var blevet, hvis skolen stadig lå i Aabenraa, så det er ikke så ligetil at sammenligne, mener hun.

Budskabet fra Chriss Mailandt-Poulsen, direktør for børn og skole, er da også, at det er ganske udramatisk. Det var forventet, at det ville blive cirka en million kroner dyrere med kørslen til og fra Fjordskolen, fortæller han, men det var ud fra de børn og adresser, der var i spil på det tidspunkt.

- Kørslen til Fjordskolen ændrer sig hele tiden, fordi der kommer nye børn til, andre går ud, nogle bliver visiteret til mere kørsel, andre bliver visiteret til mindre kørsel, siger direktøren.

Annonce

Vi vidste, at kørslen ville blive dyrere, så det har jeg intet problem med.

Kirsten Nørgård Christensen (V), formand for børne- og uddannelsesudvalget

Opdateret udgift

Nu har man så forsøgt at ramme en mere nøjagtig prissætning ud fra den viden, den første måned med kørsel til skolen i Kruså har bibragt.

- Vores bedste bud, efter beregninger på baggrund af den første måneds kørsel, er, at det vil blive cirka 1,6 millioner kroner dyrere. Men det er stadig med forbehold, forklarer Chriss Mailandt-Poulsen.

Der bliver formentlig også en formssag at finde de ekstra penge i budgettet. Socialdemokraterne er nogenlunde på linje med Venstre.

- Jeg synes, det er en voldsom stigning, men vi vidste jo, der ville komme en stigning i forbindelse med flytningen til Kruså. Det er klart, at afstanden, antallet af elever og antallet af solokørsler betyder noget. Det er formentlig en kombination af de tre ting, som medfører en fremtidig årlig merudgift på 1,6 millioner kroner, siger Povl Kylling Petersen (S), der er næstformand i børne- og uddannelsesudvalget.

- Skolen ligger, hvor den ligger, og selvfølgelig skal vi bevilge de penge, det koster at få eleverne transporteret. Så er den ikke længere for mig, fastslår han.

Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Se fotos og video: Publikum og presse blev bortvist fra flyopvisning

Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];