Annonce
Trekantområdet

Flytning gav underskud: Flere og flere vil have en skræk i livet i nedlagt træuldsfabrik

Allan Rosdal fra Haastrup ved Faaborg fortæller, at Haunted Park tiltrækker gæster fra hele landet med den nye placering i Kauslunde. Foto: Daniel Kofoed.
Haunted Park vokser sig større og større i de nye rammer i den nedlagte fabriksbygning i Kauslunde. Det skræmmende projekt er både en familiehobby og støtter en god børnesag.

Kauslunde: Flere og flere folk fra nær og fjern kører til Kauslunde for at blive skræmt fra vid og sans her i oktober.

Sidste år rykkede Haunted Park fra Haastrup ved Faaborg til den nedlagte træuldsfabrik i Kauslunde.

Og folkene bag fortæller, at det bestemt går i den rigtige retning med besøgstallet.

Lørdag indløste 356 billet til at få en skrækindjagende oplevelse i syv forskellige temaområder, hvor alt fra zombier til klovne og andre uhyggelige skabninger kommer helt tæt på.

- Det fordobler sig næsten hver gang, når man kigger på sidste års besøgende samme dag, siger tovholderen Allan Rosdal, der tager imod 300 og 400 gæster pr. aften.

- Vi kan godt mærke, at vi starter lidt forfra, og vi kan i år se på billetsalget, at vi har gæster fra hele landet, og vi har solgt billetter i Sverige. Det har vi ikke prøvet før, tilføjer han.

Annonce

Dyr flytning

Haunted Park holder åbent hver fredag og lørdag i hele oktober og startede i 2008 som en begivenhed for børnene i Haastrup.

Siden har det årligt tilbagevendende gys vokset sig større, og derfor besluttede arrangørerne sidste år at flytte ind i de 4.000 kvadratmeter bygninger i Kauslunde, så man blandt andet slipper for at pakke de skræmmende kulisser op og ned.

Haunted Park lejer sig ind, og det er 130 frivillige fra hele landet, der skræmmer folk. Nogle frivillige drog i forbindelse med flytningen med til Kauslunde, mens andre takkede nej.

Begivenheden oplevede ifølge Allan Rosdal et mindre underskud sidste år.

- Det var en dyr flytning, desværre, bemærker tovholderen, der til dagligt er skibsassistent på Bøjden-Fynshav-forbindelsen.

Allan Rosdal skyder på, at han og konen igennem årene har investeret et sted mellem 300.000-400.000 kroner.

- Man kan jo håbe, at de på et eller andet tidspunkt kommer tilbage, siger tovholderen, der understreger, at al overskud går til at optimere temaparken og til godgørende formål henvendt til børn.

Det har igennem årene kommet friskolen i Haastrup til gavn, og nu vil Haunted Park også støtte julemærkehjem.

Inden efterårsferien blev elever fra Middelfart Friskole desuden inviteret indenfor for at opleve noget af den skrækindjagende udklædning og effekter.

En anderledes familiehobby

Skibsassistenten bruger en stor del af sin fritid på det godgørende projekt, som er blevet en noget anderledes familiehobby.

Udover hustruen tager sønnerne på 14 og 17 år også en frivillig tørn med at skræmme gæsterne og holde styr på parkeringspladsen.

- Vi synes, det er sjovt at have med mennesker at gøre. Hvis man ikke gør det, så skal man holde sig fra det her, siger Allan Rosdal.

Haunted Park holder åbent fredag og lørdag resten af oktober, hvor det er forbeholdt voksne, og børn under 12 år frarådes at deltage.

Tirsdag og onsdag i efterårsferien er der åbent for børn ned til fire år, hvor der vil blive skruet ned for blod og antallet af skræmmere og op for lyset

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce