Annonce
Sønderborg

Flytning og tørke: Overskud styrtdykket hos maskinfabrik

Administrerende direktør Lars Johansen er ikke tilfreds med resultatet for 2018. Arkivfoto: Søren Gylling
Sønderborg-firmaet Lachenmeier Monsun kom ud af 2018 med det dårligste resultat meget længe.

Sønderborg: Flytning af domicil blev dyr for Lachenmeier Monsun A/S, der må se overskuddet rasle ned til et plus på 0,4 millioner kroner efter skat mod 3,4 millioner i 2017.

- I 2018 valgte vi at investere i fremtiden. Det er vores største investering nogensinde, siger administrerende direktør Lars Johansen, som ejer maskinfabrikken sammen med Christian Ørskov Pedersen.

Virksomhedens ønske om stadig, at producere i Sønderborg fik i begyndelsen af sidste år den til at købe den tomme og knap tre år gamle tidligere Siemens-bygning i Ragebøl af AP Pension for en ikke oplyst pris.

I længere tid havde Lachenmeier Monsun døjet med uhensigtsmæssige faciliteter på tre forskellige adresser ved Grundtvigs Allé, hvor den havde været siden 1952. I flere år havde den faktisk gået med tanker om at opføre nyt i erhvervsområdet Tech 21 ved Sønderborg.

I slutningen af 2018 begyndte en flytning til det ny domicil. Omkring 300 lastbillæs er blevet kørt fra den tidligere til den ny adresse, hvor den også erhvervede sig yderligere tre en halv hektar jord.

Annonce

Lachenmeier Monsun

Grundlagt i 1952 af Christian Lachenmeier sammen med sønnerne Arne og Kurt. I begyndelsen af 1970'erne trak sidstnævnte sig ud og begyndte for sig selv. I slutningen af 1980 overtog direktør Erik Sandvei sammen med tre medarbejdere virksomheden.

I 2004 begyndte et generationsskifte og i 2008 overtog en ny lederkreds med Lars Johansen som administrerende direktør. Han ejer i dag Lachenmeier Monsun sammen med Christian Ørskov Pedersen, som også er tidligere ansat.

Virksomheden har i dag omkring 100 ansatte heraf cirka 80 i Sønderborg. De resterende er udenlandske salgsmedarbejdere og udekørende montører. Firmaet har også lokale kontorer i Rusland, Ukraine og Polen.

Lachenmeier Monsun har stadig en enkelt hal med en malerkabine på den gamle adresse i Sønderborg, hvilket den ihvertfald fortsætter med et år endnu. I modsætning til det nye domicil har den ikke ejet de gamle adresser, der i øvrigt er så godt som lejet ud igen.

Tør sommer har kostet

Lachenmeier Monsun har også brugt penge på at bygge yderligere 4.000 kvadratmeter produktion på den ny adresse, så man nu har i alt 11.500 kvadratmeter at boltre sig på.

Virksomheden ønsker ikke at oplyse, hvad det hele konkret har kostet. Direktør Lars Johansen oplyser dog, at flytningen har holdt budgettet og er på et tocifret millionbeløb med det hele.

Det var forudset, at flytningen vil sætte sit præg på 2018, men virksomheden havde alligevel forventet et større overskud. Derfor betegner ledelsen også resultatet som utilfredsstillende.

- Vi har ikke fået den omsætning hjem, som vi havde forventet. Hele branchen har været præget af sidste års tørke i Nordeuropa. Der blev ikke dyrket så meget korn, hvilket alle i branchen kan mærke. Kunderne holder igen, så der skal kæmpes mere for at få ordrerne i hus, forklarer Lars Johansen.

Lachenmeier Monsun designer og producerer løsninger til håndtering af bulkvarer fra korn- og foderstoffer samt maskiner indenfor biobrændsel. Omsætningen er af konkurrencehensyn hemmelig.

Ser lyst på fremtiden

I indeværende regnskabsår forventer Lachenmeier Monsun et positivt resultat, der er bedre end 2018-resultatet.

- Dem, vi sælger til rundt i Europa, holder stadigvæk igen, men høsten tegner til at blive god, så vi ser kun lyst på fremtiden, siger direktøren, der stadig leder efter nogle af dele kontor med på den ny adresse.

Hvorimod den havde brug for mere plads til produktion, var det noget andet med administration. Derfor forsøger den stadig at leje omkring 1.000 kvadratmeter kontorarealer ud på den ny adresse.

Egenkapitalen i selskabet var ved udgangen af 2018 på næsten 48 millioner kroner - 1,6 million kroner mindre end i 2017. Til gengæld er anlægsaktiverne steget voldsomt fra 5,3 millioner i 2017 til nu næsten 50 millioner.

Anlægsaktiverne dækker over alt fra bygninger, biler, maskiner og kontorinventar til patenter, licenser og goodwill fra kunder.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce