Annonce
Indland

Flyttehjælpere rykker sammen om truet fyrtårn

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

25.000 ventes at kigge med, når Rubjerg Knude Fyr sættes på "rulleskøjter" for at komme på afstand af havet.

Intet er overladt til tilfældighederne, når Rubjerg Knude Fyr tirsdag holder flyttedag.

Vejrudsigterne er nærlæst, shuttlebusser vil køre i pendulfart fra Løkken og Hjørring mod fyret hvert kvarter, og Hjemmeværnet er hyret til at dirigere biltrafikken på de smalle veje.

Ikke færre end 25.000 mennesker ventes at lægge vejen forbi og overvære begivenheden, siger projektleder i Hjørring Kommune Thomas Lomholt.

- Vi har virkelig forberedt os. Ikke mange steder kan du opleve et fyrtårn, der på den måde balancerer på den yderste kant. Vi er sikre på, at der kommer mange, siger Thomas Lomholt.

- Ikke kun her fra området, men også fra det øvrige Danmark og vores nabolande.

Flytningen af det 940 ton tunge fyrtårn har været længe undervejs. Men den endelige dato har været usikker, fordi en vellykket flytning afhænger af vind og vejr.

Vejrudsigten for tirsdag tegner godt med kun lidt vind og dermed begrænset risiko for, at fygesand kan komme i vejen.

Særlig stor bliver dagen for murermester Kjeld Pedersen fra Lønstrup Murerforretning. Han har gjort fyret flytteklar og desuden i samarbejde med kommunen og Naturstyrelsen planlagt selve flytningen.

- Jeg har lagt meget energi i det, så selvfølgelig er jeg spændt. Men jeg har det også sådan, at jeg er 90 procent sikker på, at det lykkes, siger Kjeld Pedersen.

De seneste dage har han brugt sine vågne timer på de sidste forberedelser. De store jernbjælker, som skal bære fyret, er monteret på tværs, og de 1100 køreplader, som det skal rulle på, er lagt ud i terrænet.

Desuden er fundamentet gravet fri, så fyret mandag kunne sættes på de "rulleskøjter", der skal transportere det væk fra skrænten og 80 meter længere ind i landet.

Transporten kommer til at strække sig over ti timer, men særligt begyndelsen er afgørende, forklarer projektleder Thomas Lomholt.

- Den første halve til hele time, når fyret skal løftes, kan blive kritisk. Da flytter vi vægten ud på ydersiderne, og især den ene side af fyret vil komme tæt på skrænten.

Hvert år besøger omkring 250.000 turister fyret, der rykker tættere og tættere på havet. Det befinder sig nu 15-20 meter fra afgrunden, og flyttes det ikke, kan det blive ædt af bølgerne inden for få år, har eksperter vurderet.

/ritzau/

Annonce
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Annonce