Annonce
Indland

Flytteplan fjerner 1600 hovedstadspladser på universitet

Her ses København Universitets Søndre Campus, der blandt andet huser Det Humanistiske Fakultet, på Amager i 2019. Fakultetet skal fjerne flest studiepladser i en ny plan. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Aftale flytter studiepladser fra de største byer til mindre. KU vil fjerne 1600 fra København frem mod 2030.

Københavns Universitet lægger op til at fjerne knap 1600 studiepladser fra det årlige optag af nye studerende i København frem mod 2030.

Det sker for at leve op til den politiske plan, der blev vedtaget i juni, oplyser universitetet torsdag i en pressemeddelelse.

Den politiske aftale skal øge antallet af studiepladser uden for de største byer. Omvendt skal der her reduceres i optaget.

Annonce

Det vides ikke, hvilke uddannelser der rammes, da fakulteterne først nu skal til at forberede omlægningen. Det ventes at ske fra 2023.

- Vi skal være færdige i 2030, så den samlede årlige reduktion af pladser bliver små 200 fra 2023 og frem, siger prorektor Bente Stallknecht.

Alle pladserne lukkes dog ikke. For eksempel planlægges det at rykke cirka 200 pladser på medicinuddannelsen til Køge.

Men universitetet kommer primært til at lukke studiepladser, oplyses det.

Hårdest går det ud over Det Humanistiske Fakultet, hvor man blandt andet kan læse dansk og retorik.

Her lægges der op til, at optaget reduceres med 640 pladser. Det svarer til hver fjerde af dem, der årligt bliver optaget på fakultetet.

Ifølge Bente Stallknecht skyldes det, at der er skelet til beskæftigelsen blandt de færdiguddannede fra fakulteterne.

- En del uddannelser på Det Humanistiske Fakultet har en lidt lavere beskæftigelse end på resten af universitetet, fortæller hun.

Det lavere optag vil ifølge hende sandsynligvis få betydning for adgangskvotienterne. Det er det karaktergennemsnit, det kræver for at blive optaget.

- Hvis der er det samme antal studerende, der ønsker at komme ind på uddannelserne, vil det alt andet lige betyde, at den stiger, siger hun.

Den endelige plan for, hvilke uddannelser der skal nedlægge pladser, vedtages i december, oplyses det i pressemeddelelsen.

Det er dog ikke sikkert, at pladserne helt forsvinder. Ifølge Bente Stallknecht foregår der nemlig også forhandlinger mellem universiteterne.

- Vi håber, at nogle af pladserne kan udflyttes til provinsen. Det drøfter vi med de andre universiteter.

- Det kan være en sammenlægning af mindre uddannelser, eller at vi fælles laver uddannelsesfilialer eller -kollegier rundt omkring i landet, siger prorektoren.

Der går cirka 38.000 studerende på Københavns Universitet.

Ved den seneste ansøgningsrunde i juli blev knap 7700 tilbudt en studieplads på en bacheloruddannelse.

/ritzau/

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

Naboer til monstermøller: Vi føler os lidt klemte og kan ikke plante os væk fra 180 meter møller

Navne For abonnenter

Han så farlig ud, var stærk som en okse og blid som et lam: Nu er George Olesen død

Sønderborg For abonnenter

Pengetank med samfundssind: Bitten & Mads Clausen Fond fylder et halvt århundrede

Esbjerg

Esbjergs nye metalfestival annoncerer koncerter: - Det er som at være 17 år igen

Aabenraa

Den Blå Oase viser vejen: Hjemmeviceværter hjælper ensomme borgere med at få livsmod

Sydjylland For abonnenter

Stævning af Tønder Bank-ledelse løfter sløret for vigtig viden for investorer: - Vores sag er styrket

Danmark For abonnenter

Veninden om dronning Margrethe: 'Prins Henrik var syg i meget længere tid, end man ved. Det blev nogle rigtig hårde år for hende. Men hun beklagede sig aldrig'

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Grænsehandlens største spiller udvider: Fleggaard åbner nyt supermarked

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Erhverv

Specialbutik i Sdr. Bjert drømmer om mere: Vil være et andelsejet samlingspunkt med bar, bryghus og spisested

Aabenraa For abonnenter

26-årige Nicolai bygger droner og kører Jaguar: Nu skal han hjælpe unge med at drømme stort

Kolding

Trefor El-net i fuld gang med at gøre klar til flåder af elbiler

Annonce