Annonce
Erhverv

Flytter mindre end 100 meter: Optiker rykker til Danmarksgade

Tirsdag skrev avisen, at stueetagen på Danmarksgade 18 er blevet udlejet. Det viser sig nu, at det er Louis Nielsen, som rykker ind i lejemålet, hvor Holst Sko tidligere holdt til. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Flytningen glæder chefoptikeren, som ser frem til mere plads i de nye lokaler.

Fredericia: Afstandsmæssigt bliver der tale om en af de korte flytninger, når Louis Nielsen flytter adresse fra Gothersgade 3 til Danmarksgade 18, som husede Holst Sko, indtil det lukkede 2. november 2019.

Faktisk er der kun tale om 68 meter ifølge Google Maps, men til gengæld får flytningen stor betydning for butikken og dens kunder, oplyser Michael Biegala, chefoptiker i Louis Nielsen Fredericia.

- Med flytningen går vi fra to til tre prøverum, og det får en stor betydning for vores fire optikere. Samtidig kommer der mere plads i butikken, så kunderne vil opleve en mere åben butik, siger han.

Ifølge Michael Biegala går butikken fra cirka 100 til 180 kvadratmeter. Den nye Louis Nielsen-butik får ligeledes opgraderet til nyeste layout for kæden, der betyder ændringer i blandt andet belysning og vægfarver.

- Hele holdet i butikken glæder sig til ændringerne, for det kommer til at give en helt anden oplevelse, siger den lokale chefoptiker.

Annonce
Siden åbningen i 2004 har den lokale butik solgt i omegen af 70.000 briller, oplyser chefoptiker Michael Biegala. Han glæder sig over de nye, større lokaler, da optikeren efterhånden er vokset ud af den eksisterende plads. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen

Mere handicapvenligt

Selvom butikken rykker et stenkast længere væk fra det centrale del af byens handelsliv, ser Michael Biegala positivt på den nye gade, butikken rykker til.

- Jeg synes, Danmarksgade er mere åben og byder på en masse butikker, ligesom vi også kommer en lidt tættere på parkeringen på Riddergade, siger han og tilføjer:

- Det er selvfølgelig en beslutning, som vi har tænkt lidt over, for Gothersgade er en af hovedårerne i byen, men gaden har ingen butikker, som er ledige og til at betale i den størrelse, vi ønsker.

Med flytningen får Louis Nielsen desuden opfyldt ønsket om at tilbyde mere handicapvenlige omgivelser.

- Bygningen, vi er i nu, er beskyttet, så vi kan ikke lave trinnet om, samtidig med at døren er lidt smal, så det vil man også kunne opleve, siger Michael Biegala.

Den nye butik forventes at åbne i det tidlige forår, uden at der ligger nogen dato klar. I mellemtiden fortsætter butikken, som den har gjort siden 2004 i Gothersgade, uden nogen foreløbige ændringer for kunderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Ny hobbybutik åbner i Kolding

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Annonce