Annonce
Sport

Flyvende Kasper Asgreen skal køre Tour de France

Kasper Asgreen (i rødt) skal køre Tour de France for Deceuninck-Quick Step. Foto: REUTERS/Heinz-Peter Bader
Kasper Asgreens forrygende sæson i det professionelle felt har fået en ny dimension. Den 24-årige cykelrytter fra Kolding skal køre Tour de France.
Annonce

Tour de France: Cykelryttere er et særligt folkefærd, der ikke blot kan bide umenneskelig smerte i sig, når de tilbagelægger kilometer efter kilometer.

Det er også en flok individualister med umanerlig stor tro på egne evner. Så måske havde Kasper Asgreen selv troet på, at han i sin anden sæson i det professionelle felt skulle komme til at køre Tour de France. De færreste andre havde vel for bare et halvt år siden regnet med, at den 24-årige cykelrytter fra Kolding om lidt over en uge triller over startlinjen ved verdens største og mest sagnomspundne cykelløb side om side med nogle af sine barndomshelte.

Kasper Asgreen har leveret et bemærkelsesværdigt forår i trøjen for sit belgiske hold, Deceuninck - Quick Step.

7. april kørte han sig til en sensationel andenplads ved endagsklassikeren Vlandern Rundt, og en måneds tid senere vandt han sin første sejr som professionel. Det skete ved etapeløbet Tour of California i USA, hvor han vandt anden etape. Han vandt desuden løbets grønne pointtrøje og endte på podiet som en samlet treer.

Under sidste uges Schweiz Rundt fortsatte Asgreen med at vise storform. Da han på anden etape sprintede sig til en fjerdeplads, overtog han som den første danske nogensinde løbets gule førertrøje. På ottende etapes 19,2 kilometer lange enkelstart viste han, at den ensomme kamp mod uret også er én af hans store forcer. Han endte som nummer to og var i øvrigt skuffet over sin egen indsats efterfølgende.

Asgreen endte det bjergfyldte etapeløb som nummer 70, men da Schweiz Rundt for mange er den sidste store test inden holdudtagelserne til Tour de France, fik Kolding-rytteren brugt løbet til én gang for alle at vise sit kandidatur til en plads under Tour'en. Asgreen og hans danske holdkammerat, Michael Mørkøv, var uvurderlige hjælpere i sprintafgørelserne, da italienske Elia Viviani kørte to etapesejre hjem for Deceuninck - Quick Step.

Samme rolle som loyal hjælper for Viviani kan Asgreen se frem til under Tour de France. Og hvis benene er til det, kan det jo være, at han får frie tøjler på en etape undervejs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Sommerkoncert i Løgumkloster Kirke

Haderslev

Socialdemokrat: Forskel på byer

Annonce