Annonce
Aabenraa

Flyverdragten er i hus: Kirke hjælper familier i nød

Bov Sogn har valgt at prioritere at hjælpe familier med få midler. Arkivfoto
Bov Sogn har stor succes med at hjælpe familier med få midler. Aktuelt er flyverdragten i hus til to små børn.

Bov: - En familie med få midler bosiddende i sognet har brug for hjælp.

Sådan lyder indledningen på et opslag på Bov Sogns hjemmeside, som sognets kirke- og kulturmedarbejder, Camilla Riis, står bag. Familien har konkret brug for en flyverdragt og sko og støvler til en lille pige og en flyverdragt, vinterjakke og sko og støvler til en lille dreng. Desuden har moderen brug for sko og støvler samt tre almindelige hovedpuder.

Opslaget på sognets hjemmeside har givet pote.

- Det er gået godt, og vi har fået mange henvendelser. Der er altid nogen, der gerne vil hjælpe, siger Camilla Riis, der har ansvaret for samle tingene ind, som hun så afleverer til familien.

- Børnene har fået flyverdratg, sko og støvler, men vi har dog endnu ikke fået noget til moderen, fortsætter kirke- og kulturmedarbejderen og tilføjer, at det er mere og mere udbredt, at folk har brug for hjælp.

Annonce
Det er gået godt, og vi har fået mange henvendelser. Der er altid nogen, der gerne vil hjælpe.

Camilla Riis, kirke- og kulturmedarbejder

Rart at kunne hjælpe

Det aktuelle opslag på Bov Sogns hjemmeside er da heller ikke unikt.

- Det sker måske 10 gange om året, at vi har lignende opslag. Det er en form for hjælp, vi har valgt at prioritere i Bov Sogn, siger Camilla Riis.

Camilla Riis har også et eksempel, hvor en af sognets frivillige lavede en lagkage til en børnefødselsdag på baggrund af en henvendelse fra en mor.

- Vi kan ikke løse alt, men der er ingen grænser for, hvad man spørge om hjælp til. Vi giver dog ikke kontanter, men vi kan hjælpe til med naturalier, siger hun.

Kirke- og kulturmedarbejderen i Bov Sogn kender ikke umiddelbart til andre sogne, der gør noget tilsvarende, men folk er glade for at kunne give familier med få midler en hjælpende hånd, og for sognets vedkommende er man glade for at kunne videreformidle hjælpen.

- Vi er glade for at kunne hjælpe. Det giver masser af mening. Samtidig kan jeg mærke, at det betyder noget for folk at kunne hjælpe, siger Camilla Riis.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce