Annonce
Udland

FN: 2,2 milliarder har ikke adgang til rent drikkevand

Selv om det går fremad med at sikre rent vand til alle mennesker, har mange fortsat ikke adgang til rent vand.

Mere end to milliarder mennesker verden over har ikke adgang til rent drikkevand. Det vurderer FN ifølge en ny rapport.

Det skriver nyhedsbureauet dpa tirsdag morgen.

Formuleringen "adgang til rent drikkevand" dækker over, at afstanden til drikkevandet kan tilbagelægges på 30 minutter til fods.

I alt er det 2,2 milliarder mennesker, der ikke er i nærheden af rent drikkevand. Heraf er 144 millioner nødt til at drikke ufiltreret vand direkte fra jorden, vandløb og floder.

Foruden rent drikkevand har knap 4,2 milliarder mennesker ikke adgang til toiletter med rindende vand.

Sygdomme som diarré, kolera og hepatitis ville kunne udryddes helt, hvis alle havde adgang til rent drikkevand og ordentlige sanitære forhold, skriver FN i rapporten.

Folk, der bor i konfliktområder, har fire gange så høj sandsynlighed for at stå uden adgang til rent drikkevand, som folk der bor i sikre områder. Det viser tal fra FN's Børnefond, Unicef.

I alt drejer det sig om knap 200 millioner mennesker i konfliktområder. Blandt de værst ramte lande er Syrien, Yemen, Sydsudan og det nordlige Nigeria.

Flere af landene har oplevet direkte angreb på vandforsyningen som en del af de konflikter, der raser.

Et af FN's verdensmål for bæredygtighed er at sikre rent vand til alle mennesker inden 2030. Og det går fremad.

I dag har 1,8 milliarder flere mennesker adgang til rent drikkevand, end tilfældet var i 2000. Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce