Annonce
Udland

FN-domstol: Myanmar skal hindre folkedrab på rohingyaer

Eva Plevier/Reuters
- Myanmar må træffe alle foranstaltninger for at beskytte rohingyaer, siger domstol i afgørelse.

FN's øverste domstol (ICJ) siger i dom, at Myanmar skal beskytte rohingya-mindretallet og hindre, at militæret begår folkedrab.

- Myanmar må træffe alle foranstaltninger for at beskytte rohingyaerne, hedder det.

Domstolen fastslår samtidig, at den har bemyndigelse til at dømme i sagen om folkedrab på rohingya-folket i Myanmar.

Den giver myndighederne i Myanmar besked på at sikre og gemme beviser, som kan sættes i forbindelse med overgreb og folkedrab på det muslimske mindretal.

Det er det overvejende muslimske Gambia, som har rejst sagen mod Myanmar ved FN-domstolen, som afgør mellemværender mellem forskellige stater. Gambia beskylder Myanmar for at begå folkedrab på rohingyaer i henhold til en konvention fra 1948.

Torsdagens afgørelse er kun en kendelse om Gambias anmodning om foreløbige foranstaltninger. Der er ingen klare indikationer på, hvad der bliver domstolens endelige dom, som måske først kommer om flere år.

Myanmars øverste leder, Aung San Suu Kyi, har sagt, at det ikke er op til en international domstol at afgøre, hvad der er foregået med det statsløse folk rohingyaerne i Myanmar.

Hun var tidligere i Haag for at forsvare Myanmar ved domstolen.

Hun sagde, at der er tale om en "intern, væbnet konflikt", som er "kompleks og ikke let at begribe".

Myanmar slog i 2017 hårdt ned på rohingyaerne, der primært er muslimer. De lever fortrinsvis i Myanmar, Pakistan og Bangladesh.

Omkring 730.000 rohingyaer blev i den forbindelse sendt på flugt fra Myanmar til Bangladesh.

Amnesty Internationals regionale direktør Nicholas Bequelin siger i en kommentar til FN-domstolens afgørelse:

- Det er et direkte og klart budskab til Myanmars ledende politikere: Verden vil ikke tolerere deres overgreb, og den vil ikke blindt acceptere deres tomme retorik om, hvad der foregår i delstaten Rakhine i dag.

Nicholas Bequelin tilføjer, at der anslået stadig er 600.000 rohingyaer i delstaten Rakhine. Ifølge Amnesty nægtes disse rutinemæssigt og systematisk basale rettigheder, og de er i overhængende fare for at blive ofre for nye menneskerettighedskrænkelser.

- Myanmar må efterkomme de krav, som ICJ nu har fremsat, siger Nicholas Bequelin.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce