Annonce
Udland

FN efterforsker 35 nordkoreanske hackerangreb i 17 lande

Kevin Lamarque/Reuters
Ved hjælp af hackerangreb i flere lande har Nordkorea stjålet milliarder til våbenprogram, viser FN-rapport.

FN efterforsker mindst 35 nordkoreanske hackerangreb i 17 forskellige lande.

Det fremgår af en fortrolig FN-rapport, som nyhedsbureauet AP har set.

I sidste uge blev et uddrag af rapporten offentliggjort af nyhedsbureauet Reuters.

Den konkluderede, at Nordkorea ved hjælp af "omfattende og mere og mere avancerede hackerangreb" har indsamlet omkring to milliarder dollar, der er blevet brugt til at finansiere et program for masseødelæggelsesvåben.

Pengene - der svarer til over 13 milliarder danske kroner - er stjålet fra banker og kryptovalutabørser, fremgik det af rapporten.

I den fulde version af rapporten fremgår det, at Sydkorea er det land, der er blevet hårdest ramt af Nordkoreas hackerangreb. I alt ti gange er der rapporteret angreb mod Sydkorea, skriver AP.

Herefter kommer Indien, der er blevet angrebet tre gange, mens Bangladesh og Chile er blevet ramt to gange.

I alt 13 lande er blevet ramt af Nordkoreas angreb en enkelt gang. Listen tæller Polen, Slovenien, Malta, Sydafrika, Vietnam, Costa Rica, Tunesien, Gambia, Guatemala, Kuwait, Liberia, Malaysia og Nigeria.

Rapporten er lavet til et udvalg i FN's Sikkerhedsråd, som er ansvarlig for at holde øje med sanktioner mod Nordkorea.

Uafhængige eksperter har bidraget til rapporten det seneste halve år.

- Nordkoreas hackere - mange med tilknytning til RGB (den nordkoreanske efterretningstjeneste, red.) - har skaffet penge til landets masseødelæggelsesvåbenprogram, hedder det i rapporten.

Det lyder også, at Nordkorea har hvidvasket penge på internettet.

USA's præsident, Donald Trump, har tre gange mødtes med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un.

Senest skete det i juni, hvor Trump blev den første siddende amerikanske præsident til at besøge Nordkorea ved den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce