Annonce
Udland

FN: Klimaet kræver ændret produktion af mad

Allerede nu påvirker klimaforandringer vilkårene for verdens bønder i form af mere ekstremt vejr. Her er det tørke i Kenya. (Arkivfoto) Luis Tato/Ritzau Scanpix
Det er ikke nok at sænke CO2-udledningen fra kul og olie, hvis vi skal bremse klimaets amokløb. Landbruget skal med, lyder det i ny rapport fra FN's Klimapanel.

Schweiz: Vi bliver nødt til at ændre markant i den måde, vi lever på. Sådan lyder det fra professor Jørgen E. Olesen, forsker i klima og landbrug ved Aarhus Universitet, efter en ny rapport fra FN's Klimapanel (IPCC).

Rapporten om klima og landområder beskriver, hvordan vi udnytter planeten som aldrig før. Landbrug, skovdrift og tekstilindustri står nu for 23 procent af verdens udslip af drivhusgas. Rovdrift på Jordens landområder øger tempoet i den globale temperaturstigning, konkluderer FN-panelet. Vores voksende forbrug er ifølge Jørgen E. Olesen det store problem. Fødevareforbruget frem mod 2050 ventes at stige op mod 70 procent. - Vi kan ikke producere til alt det, menneskeheden vil forbruge, siger professoren. Det vil indebære færre røde bøffer, men også mindre sodavand, slik og alkohol, lyder det. - Det skal gå i retning af mindre kød og færre tomme kalorier og i stedet noget mere næringsrigt. Det kan være grøntsager, frugt og nødder, siger Jørgen E. Olesen.

Annonce

Sådan bliver rapporten til

IPCC blev oprettet i 1988 for at rådgive verdens regeringer om klimaforandringer og har i dag 195 medlemslande.

Panelet ledes fra Genève. IPCC bedriver ikke selvstændig forskning, men trækker på et netværk af klimaforskere over hele kloden.

I 1990 udkom IPCC's første statusrapport om Jordens klima. Siden fulgte tykke statusrapporter i 1995, 2001, 2007 og 2014.

2014-rapporten var videnskabeligt grundlag for FN-topmødet COP21 i Paris i 2015, hvor der blev indgået aftale om at stoppe den globale opvarmning ved 1,5-2 grader.

Torsdagens rapport er en af tre særrapporter, som klimapanelet offentliggør i den nuværende cyklus, der kulminerer med en stor statusrapport i 2022.

Rapporten indeholder over 7000 referencer til forskning. Eksperter og regeringer har i høringsrunder bidraget med godt 28.000 kommentarer.

Kilder: IPCC, Danmarks Klimacenter på DMI, Reuters.

Plant træer

Jørgen E. Olesen forudser hård kamp om, hvad jorden skal bruges til i fremtiden. Dels bliver der flere munde at mætte. Dels vil omstillingen væk fra kul og olie formentlig indebære, at vi i stigende grad skal bruge biomasse som halm og træ som energikilde. Men Jørgen E. Olesen forudser også, at der for at sænke temperaturen er behov for at hive CO2 ud af atmosfæren. Det kan ske ved at plante træer. - Så ud over at vi skal producere mere til fødevarer og biomateriale, så skal vi dæleme også hive CO2 ud af atmosfæren og lagre det i jord og planter. De områder må ikke bruges til landbrug. Den cocktail kan ikke lade sig gøre, vurderer Jørgen E. Olesen.

Økologisk Landsforening glæder sig over, at IPCC anbefaler økologisk jordbrug, siger formand Per Kølster. - Økologien bidrager med mange af de vigtige løsninger med større græsarealer og færre husdyr per hektar. Samtidig skaber økologisk dyrkning mere mad og en mere frugtbar jord, der modstår tørke, især i ulande, siger Per Kølster. - Det, vi mangler nu, er en bredere mobilisering i fødevareerhvervet og mere mod og investering fra politikerne, siger han.

Ikke mindre kød

Drøvtyggere som køer er store syndere, når det gælder udledning af metan, en særlig potent klimagas. Dansk landbrug er dog ikke indstillet på at skære ned på produktionen af kød. Det siger Anne Arhnung, direktør i Landbrug & Fødevarer: - Vi bliver ti milliarder mennesker i verden i 2050, og de skal have bæredygtig og klimavenlig mad. Vi har i Danmark noget af den mest klimaeffektive produktion, og det ville være dumt at skære ned dér, hvor vi faktisk er rigtig langt.- Kritikere siger, at en stor del af Danmarks areal bruges til at dyrke foder, som vi stopper i dyr, og at Danmark ved sojaimport bidrager til at rydde regnskov i Amazonas? - Man skal se det i internationalt perspektiv. Vi er allerede langt, og vi har initiativer i gang til at finde andre proteinkilder, eksempelvis græsprotein, som kan bruges i stedet for soja, siger Anne Arhnung. Hun bakkes op af fødevareminister Mogens Jensen (S). Landbruget er som en af de største CO2-udledere nødt til at levere sit bidrag til den grønne omstilling. Men det betyder ikke, at dansk landbrug skal skære ned på produktionen af kød, mener Mogens Jensen. - Først og fremmest handler det jo om, at den produktion, vi har, bliver mere grøn. Det er ikke noget mål at producere mindre, hvis der bliver produceret bæredygtigt, siger han. Indsatsen skal ifølge ministeren ske gennem jordreformer, nytænkning af EU's landbrugsstøtte og grøn forskning.

Pattegrise dier i en stald ved Løgstør. Produktionen og forbruget af kød belaster klodens klima, konkluderer FN's Klimapanel (IPCC) i en ny rapport, der anbefaler en mere balanceret kost. (Arkivfoto) Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ond spiral

Fra de grønne organisationer er der stor opbakning til IPCC.

- Vi er inde i en ond spiral, som vi skal ud af, istemmer Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.- Vi skal holde op med at bruge landbrugsafgrøder til "dumme ting" som biobrændsel og dyrefoder, understreger han. Tarjei Haaland fra Greenpeace peger også på skovfældning. - Lige nu ryddes skovene fra verdenskortet med rekordfart for at give plads til at dyrke dyrefoder, så klimaet og den biologiske mangfoldighed presses. Plantebaseret mad tager langt mindre plads og vil også mætte flere munde.

Rapsmarkerne står i fuldt flor på Sjælland i maj. På globalt plan bruges enorme arealer til at dyrke foder til husdyr, og det skubber på temperaturstigningerne, påpeger FN's Klimapanel (IPCC) i en ny rapport. Panelet anbefaler at skære ned på kødproduktionen til fordel for en mere balanceret kost. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce