Annonce
Aabenraa

FN Museet er klar til en ny sæson

FN Museet i Frøslevlejren åbner på fredag.
Annonce

FRØSLEV: FN Museet i Frøslevlejren har valgt at åbne sæsonen på fredag den 29. maj klokken 9. Det sker med en ny udstilling om den kampvognsbesætning, som deltog i operation ”Bøllebank” i Bosnien, 1994.

Andre nyheder på museet er et galleri af små videoklip fra Udsendt af Danmark – over 60 forskellige personlige fortællinger fra nogle af de mange missioner, som FN Museet skildrer.

Selv om de øvrige små museer i Frøslevlejren har besluttet først at åbne den 8. juni, har det ikke været muligt at holde de mange frivillige FN-kustoder i ro længere, fortæller museet i en pressemeddelelse.

Det giver også ekstra god mening, da Peacekeepers Day netop er den 29. maj – dagen hvor verdens første FN Observatør blev udsendt i 1948 til Palæstina.

Kustoderne glæder sig dog til at kunne byde Hjemmeværnets-, Beredskabsstyrelsens- og Amnesti National museer velkommen fra den 8. juni, når hele flokken er samlet igen.

FN Museet vil holde åbent hver dag mellem klokken 9 og 17 helt frem til 1. november. Museet er i fuld gang med at skaffe håndsprit og lave opslag til gæsterne, så de kan være sammen – hver for sig!

For at overholde alle de nye regler, har museet valgt højst at have 40 gæster inde i museet ad gangen. Så er der mindst ti kvadratmeter til hver gæst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce