Annonce
Udland

FN-rapport advarer mod klimaapartheid

Sajjad Hussain/Ritzau Scanpix
Overdreven fokus på private virksomheder i kampen mod klimaforandring betyder, at fattige lades i stikken.

Verden er på vej mod "klimaapartheid", hvor de rige køber sig en vej ud, mens de fattige kommer til at bære byrderne.

Sådan lyder det i en ny rapport fra FN’s Menneskerettighedsråd.

Rapporten fremhæver, at erhvervslivet og selvstændige iværksættere ventes at spille en vital rolle i kampen mod klimaforandringer, men at dette vil lade de fattige i stikken.

- En overdreven tiltro til den private sektor kan føre til et scenarie med klimaapartheid, hvor de velhavende betaler for at slippe for varme, sult og konflikt. Og det kommer resten af verden til at lide under.

Rapporten er udarbejdet af den særlige FN-ordfører vedrørende ekstrem fattigdom, Philip Alston.

Alston nævner som eksempel, at fattige newyorkere var strandet uden el og lægehjælp, da orkanen Sandy ramte storbyen i 2012. Imens beskyttede titusindvis af sandsække investeringsbanken Goldman Sachs' hovedkvarter, som også havde egen generator.

- Hvis der kun er fokus på den private sektor, når det gælder beskyttelse mod ekstreme vejrforhold og stigende verdenshave, så vil det næsten med garanti føre til krænkelser af menneskerettighederne. De rige sikres, mens de fattigste bliver ladt i stikken, hedder det med tilføjelsen:

- Selv i det bedste scenarie vil hundreder af millioner blive udsat for situationer, hvor de risikerer at være uden mad, uden hjem og uden beskyttelse mod dødelige sygdomme og epidemier.

Rapporten kritiserer verdens regeringer for ikke at gøre meget andet end at sende delegationer til konferencer, hvor der holdes "dystre" og formanende taler, selv om forskere og aktivister har ringet med alarmklokkerne siden 1970'erne.

- Siden 1980 har USA alene været ramt af 241 vejr- og klimakatastrofer. I alt har det kostet 1,6 billioner dollar (omkring 10,5 billioner kroner), skriver Alston.

Rapporten nævner dog også, at der har været positive udviklinger med faldende priser på vedvarende energi, gradvis udfasning af kul, faldende udslip af drivhusgasser i 49 lande, mens 7000 byer, 245 regioner og 6000 virksomheder har forpligtet sig til grøn omstilling.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce