Annonce
Indland

FN's klimadiplomat: Let at love en masse på klimaområdet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Stem på de politikere, som indtil nu har gjort mest for klimaet, siger FN's klimaudsending, Michael Bloomberg.

Det er let for politikere at sige, at de vil gøre mere for klimaet. Derfor er det bedre at se på, hvad politikerne allerede har gjort for at få en grønnere jordklode.

Det er budskabet fra Michael Bloomberg, FN's særlige udsending for klimaområdet, som tirsdag har besøgt Amager Ressourcecenter med venstreformand og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Alle kan love en masse, men man skal se på, hvad de mennesker, som vil have ens stemme, har gjort indtil nu. Det er det, jeg ville bedømme det på, siger Michael Bloomberg, der også er tidligere borgmester i New York gennem et årti.

Netop klimapolitik er en stor politisk dagsorden frem mod valget 5. juni, og her bliver regeringen, som Lars Løkke Rasmussen står i spidsen for, beskyldt af oppositionen for ikke at have gjort nok på det grønne område.

- Jeg er helt med på, at der er valgkamp, og så skal vi kæmpe om, hvem der er grøn, grønnere, grønnest, men i internationalt perspektiv har Danmark førertrøjen på, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Klimakampen, den er international. Vi har en amerikansk præsident, som har trukket sig fra Parisaftalen, men på trods af det er det rart at vide, at der er mennesker som Bloomberg, der gerne vil det her, siger Lars Løkke Rasmussen.

Parisaftalen blev indgået i 2015 mellem 196 lande og sætter som mål at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader og at arbejde for at begrænse det til 1,5 grader i forhold til førindustrielt niveau.

Lars Løkke Rasmussens rosende ord til Michael Bloomberg går også den anden vej:

- Jeg vil afrapportere til FN's generalsekretær, at det ikke er sikkert, at hele verden er i gode hænder, men det er Danmark i hvert fald, lyder det fra FN-diplomaten.

Amager Ressourcecenter - også kaldet Amager Bakke - er et varmekraftværk, som siden september 2017 har omdannet affald til strøm og varme til hovedstadens indbyggere.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce