Annonce
Udland

FN skal undersøge omstridt narkokrig i Filippinerne

Lillian Suwanrumpha/Ritzau Scanpix
Efter opfordringer stemmer FN-lande for at undersøge menneskerettigheder i Filippinernes såkaldte narkokrig.

FN's Menneskerettighedsråd har torsdag stemt for, at der skal laves en "udførlig" undersøgelse af den såkaldte narkokrig i Filippinerne.

En krig, som ifølge menneskerettighedsgrupper, har kostet flere end 20.000 menneskeliv, siden den startede for tre år siden.

18 ud af de 47 medlemmer af rådet stemte for, at der skal igangsættes en undersøgelse, mens 14 stemte imod, og 15 afstod fra at stemme.

Undersøgelsen har mødt modstand fra den filippinske præsident, Rodrigo Dutertes, regering, der mener, at dødstallet er overdrevet.

Ifølge regeringen har 5300 mistet livet, siden landet startede sin hårde indsats for at komme narkotikakriminaliteten i landet til livs.

Ifølge organisationerne og aktivister, der er modstandere af regeringens linje, melder om drab hver eneste aften i det, der beskrives som "et blodbad".

Efter torsdagens afstemning har FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, et år til bringe en grundig rapport om situationen.

Efter afstemningen uddybede Bachelets talskvinde, Ravina Shamdasani, at undersøgelsen giver FN mulighed for at få klarhed over de præcise omstændigheder i narkokrigen.

Den 74-årige præsident Duterte vandt i sin tid magten i Filippinerne på løfter om, at han ville udrydde al kriminalitet med barske metoder.

FN er blevet opfordret af en større gruppe lande til at efterforske de tusindvis af drab i forbindelse med narkokrigen.

Det fik Island - med støtte fra hovedsageligt europæiske lande - til at lave et udkast til den resolution, der blev stemt igennem torsdag.

Mandag udkom også Amnesty International med en rapport, hvor den opfordrede det internationale samfund til at gribe ind over for narkokrigen.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce