Annonce
Udland

FN suspenderer delvist nødhjælp til Yemens hovedstad

Essa Ahmed/Ritzau Scanpix
FN-agentur frygter, at manglende aftaler med lokale magthavere gør, at nødhjælp ikke ender hos befolkningen.

FN's fødevareprogram, World Food Programme (WFP), har valgt delvist at suspendere leverancer af nødhjælp til den yemenitiske hovedstad, Sanaa.

Ifølge FN-agenturet sker det på grund af manglende aftaler med houthi-oprørerne, der kontrollerer byen.

Der har blandt andet været problemer med at undgå, at nødhjælpen bliver "omdirigeret" til andre end den nødlidende civilbefolkning.

Det skriver WFP i en udtalelse sent torsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters

FN står bag udleveringen af nødhjælp til mere end ti millioner mennesker om måneden i Yemen, der i fire år har været ramt af borgerkrig og voldsomme luftbombardementer fra nabolandet Saudi-Arabien.

WFP's beslutning om at suspendere nødhjælp til hovedstaden kommer til at ramme cirka 850.000 mennesker, skriver agenturet.

Dog vil man stadig opretholde leverancer af mad og medicin til underernærede børn samt gravide og ammende kvinder.

- Vores arbejdes integritet trues, og vores ansvar over for dem, vi hjælper, er blevet undergravet, skriver WFP.

Suspenderingen kommer blandt andet efter uenighed med houthi-oprørerne, der vandt kontrol med byen fra den saudiskstøttede regering i Yemen i 2014, over såkaldt biometrisk data.

FN bruger biometrisk data som fingeraftryk og ansigts- og irisgenkendelse for at sikre en ligelig fordeling af nødhjælp.

Allerede i december kunne WFP dog konstatere, at doneret nødhjælp i houthi-kontrollerede områder blev sendt videre til oprørerne.

Oprørerne har nægtet at lade FN-agenturet kontrollere biometrisk data, da de mener, det strider mod yemenitisk lovgivning.

Det biometriske system bliver dog anerkendt og benyttet i områder kontrolleret af regeringsstyrker.

Borgerkrigen i Yemen bliver af FN beskrevet som en af verdens værste humanitære kriser.

3,3 millioner mennesker er internt fordrevne, og mere end 24 millioner - cirka to tredjedele af befolkningen - er afhængig af nødhjælp.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce