Annonce
Udland

FN-tribunal: Rusland skal løslade 24 ukrainske sømænd

Stringer/Reuters
En konfrontation ved Krim-halvøen i november førte blandt andet til russiske anholdelser af ukrainske sømænd.

Rusland skal øjeblikkeligt løslade 24 ukrainske sømænd, som har været tilbageholdt siden november 2018.

Det har et FN-tribunal med ansvar for maritime anliggender lørdag afgjort.

Ud over sømændene skal Rusland også frigive tre ukrainske fartøjer.

Sømændene og skibene har været tilbageholdt af Rusland efter en konfrontation i Kertj-strædet i slutningen af november sidste år. Her åbnede russiske skibe ild mod de tre ukrainske skibe, der forsøgte at krydse strædet.

Kertj-strædet ligger ved Krim-halvøen, som Rusland i 2014 annekterede. Strædet forbinder Sortehavet med Det Azovske Hav.

Konfrontationen i Kertj-strædet markerede en kulmination på spændingerne mellem Ukraine og Rusland efter russernes annektering af Krim-halvøen.

Annekteringen og senere konfrontationen i november fik blandt andet EU til at indføre nye sanktioner mod Rusland.

- Det er et markant signal, at vi igen bliver enige. Det troede jeg ellers ville være utroligt vanskeligt. Det er en måde at prøve at forebygge en yderligere eskalering i den forkerte retning, sagde den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen, i februar efter at EU's udenrigsministre blev enige om sanktioner.

Rusland har før afvist krav fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, om at løslade sømændene.

Rusland mener, at ukrainerne ulovligt sejlede ind i russisk territorialt farvand.

Lørdagens FN-afgørelse betyder, at Rusland skal frigive de ukrainske skibe og lade sømændene tage tilbage til Ukraine.

Tribunalet anser det dog "ikke for nødvendigt at kræve, at Rusland indstiller retsforfølgelsen af de 24 ukrainere", understreger tribunalets formand.

De risikerer op til seks års fængsel, skriver nyhedsbureauet AFP.

Sagen i tribunalet var rejst af Ukraine. Rusland var hverken til stede ved sagens høring eller i forbindelse med lørdagens afgørelse.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Ny thai-restaurant i Brørup

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce