Annonce
Udland

FN: USA dræbte 39 civile i luftangreb i Afghanistan

Noorullah Shirzada/Ritzau Scanpix
Amerikanske angreb rettet mod narkotikalagre i Afghanistan i maj kostede mange børn livet, siger FN-rapport.

FN har onsdag offentliggjort en rapport, som fastslår, at 39 civile - heriblandt 14 børn - blev dræbt eller såret ved amerikanske luftangreb i Afghanistan i maj. Angrebene var rettet mod påståede narkolaboratorier.

I FN-rapporten bliver det fastslået, at bombemålene ikke var tilladte mål.

De amerikanske styrker har sagt, at ingen kom noget til ved luftangrebene.

Den nye rapport, som er fra FN-organet Unama, er baseret på fire måneders efterforskning og interviews med forskellige vidner.

Unama henviser til troværdige vidner og siger, at yderligere 37 civile kan være blevet dræbt ved angrebene, men det er ikke blevet bekræftet.

Det høje antal civile betyder, at narkolaboratorierne ikke udgjorde legitime mål i henhold til folkeretten, fastslår Unama.

De amerikanske styrker i Afghanistan tilbageviser oplysningerne og siger, at de har billeder, der viser, at ingen civile kom noget til. Ifølge det amerikanske militær drives narkolaboratorierne af Taliban.

Ved luftangrebene 5. maj blev over 60 mål bombet i de vestlige provinser Farah og Nimroz på grænsen til Iran.

Afghanistan er verdensførende i produktionen af opium, som ofte beskattes af Taliban. Den islamistiske bevægelse bruger pengene på at finansiere gruppens oprør mod regeringen og internationale styrker. Flere millioner er stofmisbrugere i landet.

Siden efteråret 2017 har de amerikanske styrker angrebet steder, hvor der fremstilles narkotika af valmuer.

Taliban har i dag kontrol over et større område end på noget tidspunkt siden 2001, hvor bevægelsen blev fjernet fra magten af en koalition under ledelse af USA.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce