Annonce
Udland

FN: USA dræbte 39 civile i luftangreb i Afghanistan

Noorullah Shirzada/Ritzau Scanpix
Amerikanske angreb rettet mod narkotikalagre i Afghanistan i maj kostede mange børn livet, siger FN-rapport.

FN har onsdag offentliggjort en rapport, som fastslår, at 39 civile - heriblandt 14 børn - blev dræbt eller såret ved amerikanske luftangreb i Afghanistan i maj. Angrebene var rettet mod påståede narkolaboratorier.

I FN-rapporten bliver det fastslået, at bombemålene ikke var tilladte mål.

De amerikanske styrker har sagt, at ingen kom noget til ved luftangrebene.

Den nye rapport, som er fra FN-organet Unama, er baseret på fire måneders efterforskning og interviews med forskellige vidner.

Unama henviser til troværdige vidner og siger, at yderligere 37 civile kan være blevet dræbt ved angrebene, men det er ikke blevet bekræftet.

Det høje antal civile betyder, at narkolaboratorierne ikke udgjorde legitime mål i henhold til folkeretten, fastslår Unama.

De amerikanske styrker i Afghanistan tilbageviser oplysningerne og siger, at de har billeder, der viser, at ingen civile kom noget til. Ifølge det amerikanske militær drives narkolaboratorierne af Taliban.

Ved luftangrebene 5. maj blev over 60 mål bombet i de vestlige provinser Farah og Nimroz på grænsen til Iran.

Afghanistan er verdensførende i produktionen af opium, som ofte beskattes af Taliban. Den islamistiske bevægelse bruger pengene på at finansiere gruppens oprør mod regeringen og internationale styrker. Flere millioner er stofmisbrugere i landet.

Siden efteråret 2017 har de amerikanske styrker angrebet steder, hvor der fremstilles narkotika af valmuer.

Taliban har i dag kontrol over et større område end på noget tidspunkt siden 2001, hvor bevægelsen blev fjernet fra magten af en koalition under ledelse af USA.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce