Annonce
Udland

FN: Verden er blevet et farligere sted for nødhjælpsarbejdere

Nazeer Al-Khatib/Ritzau Scanpix
2018 var det værste år i forhold til drab og vold mod nødhjælpsarbejdere i fem år, viser FN's opgørelser.

FN ærede mandag de tusindvis af nødhjælpsarbejdere, der er blevet dræbt, såret eller bortført det seneste år.

FN vurderer, at verden er blevet et farligere sted for de personer, der sætter deres liv på spil for at hjælpe mennesker i nød.

Det siger FN's vicedirektør for menneskerettigheder, Ursula Mueller, på et pressemøde natten til tirsdag dansk tid.

Sidste år var det værste i fem år i forhold til drab og vold mod nødhjælpsarbejdere. Og kun et enkelt år har overgået 2018 i forhold til antallet af sårede og dræbte nødhjælpsarbejdere.

I 2018 blev 131 nødhjælpsarbejdere dræbt, 144 såret og 130 bortført. Hændelserne er sket i 35 kriseramte lande, fortæller Ursula Mueller.

Siden januar i år er 57 nødhjælpsarbejdere blevet dræbt, mens 59 er blevet såret, og 40 er blevet bortført.

Ceremonien blev afholdt i anledning af, at det den 19. august var den internationale dag for humanitært arbejde.

- Humanitært arbejde er blevet farligere på grund af en mindsket respekt for folkeretten, internationale humanitære love og menneskerettigheder, siger Ursula Mueller.

- Når de internationale regler i forbindelse med krig svækkes rundt om i verden, bliver nødhjælpsarbejdere mere udsatte, samtidig med at behovet for dem stiger.

I år er det tiende gang, at dagen markeres af FN. Datoen er valgt, fordi det netop var den 19. august, at FN i 2003 blev ramt af det hidtil største terrorangreb mod organisationen.

Her blev FN's hovedkvarter i Bagdad angrebet. 22 FN-ansatte blev dræbt, herunder Sergio Viera de Mello, der var leder af FN's mission i Irak.

Siden angrebet i Bagdad er flere end 4500 nødhjælpsarbejdere blevet dræbt, såret eller bortført, mens de udførte deres arbejde.

- Det svarer til 280 nødhjælpsarbejdere, der bliver angrebet hvert eneste år, siger Ursula Mueller.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce