Annonce
Danmark

FOA om tv-optagelser: Arbejdspres kan føre til forråelse

TV2 viser torsdag aften en omstridt tv-dokumentar om forholdene på landets plejehjem. Ved hjælp af skjult kamera vil tv-stationen dokumentere, hvordan forholdene i ældreplejen er på to plejehjem i Randers og Aarhus. Foto: Dokumentarkompagniet/TV 2 Danmark
Med skjult kamera afdækker tv-dokumentar blandt andet, at en demenssyg mand har samme ble på i næsten 10 timer.

Ældrepleje: Der er ingen medarbejdere på landets plejehjem, som går på arbejde med den tanke at gøre ældre ondt, fastslår Torben Hollmann, som er formand i social- og sundhedssektoren hos fagforbundet FOA.

Han repræsenterer mange af de medarbejdere, der arbejder på landets plejecentre, og reaktionen kommer, efter at skjulte optagelser fra TV2 har vist, hvordan ældre borgere bliver udsat for omsorgssvigt på to plejehjem.

- Et FOA-medlem har altid pligt til at bruge sin faglighed og behandle borgerne værdigt og fagligt rigtigt. Men de skal have rum til faglighed og den tid til at være hos borgerne, som de også har behov for, siger han.

Annonce


Et FOA-medlem har altid pligt til at bruge sin faglighed og behandle borgerne værdigt og fagligt rigtigt. Men de skal have rum til faglighed og den tid til at være hos borgerne, som de også har behov for, siger han.

Torben Hollmann, formand i social- og sundhedssektoren, FOA


Optagelserne, som er blevet lavet med skjult kamera, viser, at en kvinde på 90 år på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus bliver hejst op i en sengelift, fordi personalet ønsker, at hun skal lave afføring på en ble på sengen.

På andre optagelser fra plejehjemmet Nyvang i Randers ser man en 91-årig mand, som har lavet afføring i sin ble og sine bukser. Han bliver ikke skiftet før efter næsten 10 timer, selv om han flere gange beder om hjælp.

Pres kan give forråelse

- Kan travlhed virkelig undskylde, at en mand går rundt med afføring i bukserne i 10 timer?

- Man skal passe på med at gøre det så enkelt, at det bare er travlhed. Nu er jeg ikke psykolog, men hvis man igennem længere tid har været presset på sit arbejde, på sin faglighed og andre parametre, så kan der altså opstå den her forråelse blandt personalet, siger Torben Hollmann.

- Og det er jo nok det, vi ser her. Der skal man som medarbejder, som leder og som politiker være opmærksom på de signaler, så man kan gribe ind i tide.

Plejehjemmene bag facaden

Else og Niels er begge 90 år og lider af demens. De bor på hver deres plejehjem, hvor de har brug for hjælp til næsten alt. De to plejehjem ser på overfladen ud til at være velfungerende, men de pårørende oplever, at plejen og omsorgen er meget mangelfuld. De er bange for, at det står helt galt til, når de ikke er til stede.

TV 2 Dokumentar har sat sig for at undersøge de pårørendes mistanke. Ved hjælp af skjult kamera vil tv-stationen dokumentere, hvordan to af samfundets svageste borgere bliver behandlet, når man kigger bag facaden. Et kig, der ryster både eksperter og ikke mindst Else og Niels' familier.

Tv-dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden" kan ses på TV2 Play og vises torsdag 30. juli klokken 20.55 på TV2.

Torben Hollmann mener ikke, at det er plejehjemmenes medarbejdere, der alene skal stå på mål for de svigt, tv-dokumentaren afdækker.

- FOA's medlemmer har taget den ultimative konsekvens, og det er at blive fyret og blive fremvist på nationalt tv, siger han.

- Nu skal de ned i jobkøen, og der kunne man godt forvente, at politikerne stiller sig ned sammen med dem, for de har i hvert fald heller ikke gjort deres arbejde. /ritzau/

Annonce
Annonce
Haderslev

Dramatisk udgang på Dampark-plan: Byråd splittet efter blå enegang

Sydjylland For abonnenter

Coronapatienter vælter ind, og nu må sygehus skaffe flere senge og aflyse operationer: - Det er et enormt ekstra pres

Varde For abonnenter

Benta på 83 år og Egon på 88 år bor i villa - men har beholdt gården: De lever aktivt liv efter 60 års ægteskab

Haderslev

Byråd klar til nedrivning: Udbud af tidligere rådhus kom et lille skridt videre

For abonnenter

Kassetænkning holder hjemløse fanget i hjemløshed

Sønderborg For abonnenter

Jack redder rålam fra den brutale død på markerne

Nyheder

Lego-familiens pengetank vil hjælpe Danmark til flere OL-medaljer: Donerer 50 millioner kroner

Navne For abonnenter

Tidligere borgmester Gylling Haahr er død: Engagement og hjælpsomhed var altid en stor del af ham

Politikere vil have en forklaring: Utrygt og bekymrende, at Forsvaret ikke delte viden om PFAS-forureninger

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Kultur For abonnenter

Prisvinder skaber nærvær: Jeg behøver ikke at bevise noget - jeg vil glæde folk

Aabenraa

Overraskede Meldgaard-direktører vinder stor pris: Dejligt at blive værdsat for det, man gør

Annonce