Annonce
Varde

Fodbold for små fødder

Karen og Thor Jensen er til ministævnet - Fodbold for små fødder i forbindelse med byfesten i Agerbæk. Foto: Tatjana Johnsson
En populær aktivitet til byfesten i Agerbæk for de 5-8 årige drenge og piger

Agerbæk: Der hersker stor travlhed denne formiddag ved den oppustelige fodboldbane på Agerbæk Stadion, hvor et ministævne for U5-U8 fodboldspillere finder sted i forbindelse med byfesten i Agerbæk.

- Alle børnene på banen i dag spiller fodbold i forvejen, men mon ikke også denne aktivitet til byfesten kan tiltrække endnu flere små fodboldspillere på vores egn? Siger Karen Jensen (37), der er en af arrangørerne, træner og fungerende kampfordeler i Agerbæk Sportsforening foruden at være mor til Thor (6), der er ved at gøre sig klar til sin første kamp, men ikke lige kan finde sin kamptrøje.

Annonce
Alfred Schilling (5) med sin mor Sabrina. Han spiller sin første fodboldkamp til stævnet. Foto: Tatjana Johnsson

Lokal opbakning

De tilmeldte fodboldklubber er fra lokalområdet, og er fra henholdsvis Agerbæk, Næsbjerg, Årre, Nordenskov og Grindsted. Der er henved 70 deltagende børn i alderen 5-8 år. For mange af dem er det første gang, de skal spille til et stævne og for mange er det endda også første gang, de skal spille en kamp.

- Hvert hold stiller med cirka 5 børn, og så er der 3 spillere på banen ad gangen i kampe af 9 minutters varighed, siger Sabrina Schilling, mor til Alfred Schilling (5), mens hun indimellem hepper højlydt på sønnike der lige nu er på banen, men et kort sekund er i tvivl om i hvilken ende, der for hans vedkommende skydes på mål. Alfred har ellers stor fodbolderfaring hans unge alder taget i betragtning, og har spillet bold, siden han kun var 2 år gammel.

Der er bred opbakning og en god stemning rundt om den oppustelige bane, hvor entusiastiske forældre og bedsteforældre er stimlet sammen heppende og klappende, men indimellem må de også trøste lidt, når de små spillere ikke lige vandt en kamp eller helt kunne holde rede på, hvor man skulle hen i hvilken retning på banen.

Ét er sikkert, der er masser af spirende fodboldtalent og spilleglæde at arbejde videre med i de yngste rækker i Agerbæk Sportsforening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce