Annonce
Haderslev

Ny genforeningstrøje lokker fans til HFK's støttesalg for SønderjyskE

Lars 'Mini' Hansen har kamprekorden i Haderslev FK/SønderjyskE. Fredag og lørdag var han at finde i merchandise-shoppen på Sydbank Park. Foto: Jonas Bisgaard Kristensen
Fodboldhungrende fans har undværet SønderjyskE og resten af superligaen siden marts, hvor coronavirusset satte en stopper for al sport. Denne weekend triller bolden igen på de danske stadioner, men det er uden tilskuere. SønderjyskE-tilhængere har dog mulighed for at tage stadionplatten og øllet med hjem.
Annonce

Haderslev: Klublegende og kamprekordholder Lars 'Mini' Hansen sukker dybt og lettet og siger ''åh ja''. Nu er der snart igen fodbold at snakke om. Og det har han manglet.

Det har han sammen med de knap 5000 tilskuere, der i gennemsnit har været på Sydbank Park for at se SønderjyskE's hjemmekampe i denne sæson, fordi fodboldens superliga på grund af coronakrisen har ligget stille siden midten af marts.

Torsdag blev der for første gang igen spillet fodbold, da AGF spillede mod Randers, og på tirsdag er det SønderjyskE's tur, når holdet gæster Brøndby Stadion. Søndag den 7. juni er der igen fodbold i Haderslev, men det bliver uden tilskuere.

Fredag og lørdag har det til gengæld været muligt for de fodboldhungrende at få dæmpet abstinenserne med et besøg på stadion, hvor Haderslev Fodboldklub (HFK) i en støttekampagne til SønderjyskE har solgt ringriderpølser fra Slagter Vollstedt og øl fra Fuglsang.

- Det er en sjov happening, når vi nu ikke kan mødes på andre måder. Det er dejligt lige at se græsset på banen igen, og der er mange, som kommer og siger, at de savner at komme på stadion, siger John Møller Pedersen, forretningsfører i HFK.

Støttekampagne

  • Haderslev Fodboldklub støtter SønderjyskE fodbold økonomisk ved at sælge merchandise samt øl og pølser på Sydbank Park i Haderslev.
  • Salgsboderne har været åbne fredag og lørdag, og der vil igen være salg torsdag og fredag i næste uge.
  • Det er muligt at købe to støttepakker. Den ene indeholder en kasse Fuglsang-øl og en pakke med 10 ringriderpølser fra Slagter Vollstedt, mens pakke nummer to yderligere indeholder et halstørklæde.
  • Pakkerne kan også bestilles på HFK's Facebook-side, og det er muligt at få pakkerne leveret i postnummer 6100 og 6500 for en merpris på 25 kroner.
  • Udover øl- og pølsesalget kan der også handles i merchandise-boden. Her er det blandt andet muligt at erhverve sig klubbens nye genforeningstrøje.
Annonce

Ny genforeningstrøje

Salget af øl og pølser bliver hjulpet godt på vej af den helt nye genforeningstrøje, som er designet i anledning af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Det officielle salg af trøjen starter først den 7. juni, men den bliver eksklusivt solgt i HFK's støttebod indtil da.

- Folk synes, at trøjen er fed. Det er et must at have den trøje, for den har en anden symbolik end alle de andre SønderjyskE-trøjer. Der kommer kun den her ene genforeningstrøje, så den er et samlerobjekt, siger Lars 'Mini' Hansen.

Det er Anders Nielsen enig i. Han var en af de handlende, som lørdag skaffede sig en af de nye trøjer for at støtte klubben.

- Jeg ville egentlig gerne have den i farsdagsgave, men konen var ikke hjemme nu, så jeg måtte selv tage afsted og klare det, siger han og griner.

Også SønderjyskE's holdleder Finn Corfits var at finde i shoppen. Han har klubbens logo tatoveret på sin højre læg. Lørdag var det dog barnebarnet, som skulle forkæles.

- Vi har lige fået et nyt barnebarn. Han er halv fransk, så den franske side af familien har allerede købt en sparkedragt i deres nationale farver, siger han, mens der bliver besluttet, om barnebarnet skal iklædes mørkeblåt eller lyseblåt SønderjyskE-tøj.

Annonce

Sælger igen næste weekend

Overskuddet at salget i boderne går til SønderjyskE Fodbold. I Pinse-weekenden skulle Haderslev Fodboldklub ellers have afviklet deres årlige fodboldstævne med omkring 3500 deltagere, og det er en stor indtægtskilde, som i år er forsvundet.

Men alligevel mener John Møller Pedersen ikke, at den nuværende støttekampagne burde være øremærket HFK i stedet for SønderjyskE.

- Hvis salget var gået til HFK, så havde vi slet ikke fået det samme salg, som vi har nu. SønderjyskE er jo også vores førstehold, siger han.

Torsdag den 4. juni fra 15-18 og fredag den 5. juni mellem 10-14 åbner fanboden i boldgaden igen op for salget af ringridere og Fuglsang-øl.

Når man nu ikke kan få lov til at se fodbold på stadion, så kan man vel bringe en del af stadion hjem i stuen.

Fredag og lørdag har Haderslev Fodboldklub solgt merchandise, øl og pølser i en støttekampagne til SønderjyskE Fodbold. Igen torsdag og fredag i næste uge holder boderne åbent. Foto: Jonas Bisgaard Kristensen
Der var bred enighed om, at timingen med vejret var god, så de handlende kunne grille Slagter Vollstedts ringridere derhjemme. Foto: Jonas Bisgaard Kristensen
Lars 'Mini' Hansen spillede som aktiv i Haderslev FK fra 1987 til 1996 og igen fra 1998 til 2002. Foto: Jonas Bisgaard Kristensen
Det officielle salg af den nye genforeningstrøje starter den 7. juni. Indtil da sælges den eksklusivt i boderne på Sydbank Park. Foto: Jonas Bisgaard Kristensen
John Møller Pedersen fortalte, at mange af de handlende gav udtryk for, at de savnede at komme på stadion for at se fodbold. Foto: Jonas Bisgaard Kristensen
Det er også muligt at bestille støttepakkerne på HFK's Facebook-side og dem leveret i postnummer 6100 og 6500 for en merpris på 25 kroner. Foto: Jonas Bisgaard Kristensen
Finn Corfits er til daglig holdleder for SønderjyskE's superligahold. Foto: Jonas Bisgaard Kristensen
Anders Nielsen måtte klare indkøbet af sin egen farsdagsgave, da konen ikke var hjemme. Foto: Jonas Bisgaard Kristensen
Den nye genforeningstrøje er lavet i samarbejde med Hummel. Grænsen mellem Danmark og Tyskland er vist på fronten af trøjen. Foto: Jonas Bisgaard Kristensen
Fredag og lørdag har det været muligt at tage lidt af Sydbank Park med hjem. Salget åbner igen torsdag og fredag i næste uge. Foto: Jonas Bisgaard Kristensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Esbjerg

Retsordfører efter tilmelding af folketingsmedlem som sæddonor og huskøber: Chikane skal gøres strafbart

Kolding

To elever mere i Alminde-Viuf er smittet med corona: Alle 9. klasser er sendt hjem

Annonce