Annonce
Sønderborg

Fodbolddrenge og piger får HSV-fiduser

Fodboldtalenterne er meget lydhøre, når HSV-træner Sven Tepsic kommer med gode råd. Foto: André Thorup
Gråsten Boldklubs fodboldanlæg på Årsbjerg er i denne uge rammen om en fodboldskole med tre HSV-trænere.
Annonce

Gråsten: Der er ikke meget tid til pjank og fjas i disse dage på Gråsten Boldklubs fine fodboldanlæg på Årsbjerg lige før Rinkenæs.

Fra mandag morgen til fredag eftermiddag vil 35 fodbolddrenge og piger være under kyndig træning og ikke mindst vejledning af tre professionelle træner fra Hamburger SV.

- Det er første gang vi prøver med en fodboldskole og besøg af HSV-trænere, fortæller træner-koordinator Henrik Olsen fra Gråsten Boldklub fra sidelinjen. Han er selv træner for et U19-mandskab.

Imens viser den 39-årige HSV-træner Sven Tepsic de unge fodboldtalenter nogle helt andre øvelser og fodboldteknikker end de er vant til i hverdagen.

Den tidligere professionelle fodboldspiller har faktisk spillet i Vendsyssel FF i 2008 i et halvt års tid, inden han måtte stoppe på grund af en skade. Vendsyssel FF har tidligere spillet i Superligaen.

Annonce

Børnene er godt opdraget

- Børnene er godt opdraget. De er venlige og imødekomne. De synes, at det er sjovt at spille fodbold og netop for os, er det vigtigt. Og

så at de lærer noget, siger Sven Tepsic fra HSV's fodboldakademi.


Børnene er godt opdraget. De er venlige og imødekomne. De synes, at det er sjovt at spille fodbold og netop for os, er det vigtigt. Og så at de lærer noget.

Sven Tepsic fra HSV's fodboldakademi


Hamburger SV spiller godt nok "kun" i den tyske 2. Bundesliga, men HSV er initiativtager og førende indenfor fodboldcamps - fodboldskoler i Tyskland. Siden 2011 har Horne på Sydfyn haft besøg af trænere fra HSV's fodboldakademi, men HSV vil gerne have flere forbindelser i Danmark.

De 35 fodbolddrenge og piger i alderen 9-15 år er på anlægget på Årsbjerg inddelt i tre grupper - efter alder og fodboldfærdigheder. Halvdelen af de unge talenter kommer fra Gråsten, resten er fra fodboldklubber på Als og Sundeved bortset fra en enkelt dreng, som kommer fra Gentofte. Han er på ferie i området. En halv snes piger er blandt deltagerne.

De fodboldglade drenge og piger betaler hver især 1525 kroner for de fem dages fodboldskole. Foruden mad og drikke har hver især kunne vælge en original HSV-trøje med navn og nummer. Desuden får en en fodbold, en kasket en drikkedunk og en mulepose. HSV får 130 euro pr. deltager - resten går til Gråsten Boldklub.

Annonce

Teknik og småspil

- Det hele er lagt an på teknik og småspil, understreger Gråsten-træner Henrik Olsen.

Og netop det er fodboldtalenterne glade for.

- Det er virkelig high light for børnene  siger en enkelt forældre fra sidelinjen.

På banen pisker den otteårige Laura fra Sønderborg rundt. Hun spiller i Dybbøl.

- Det er sjovt at være med, og jeg er virkelig træt, når jeg kommer hjem, siger Laura, som hver dag i fem dage skal igennem fire-fem intensiv fodboldtræning sammen med de øvrige 34 deltagere.

Træner Sven Tepsic puster i fløjten. Drikkepausen er forbi. Fodboldbørnene skal i gang med nye øvelser.

- Vi kommer gerne til Gråsten igen, siger han. Og det bliver faktisk allerede en weekend i september. De tre HSV-trænere bor på Benniksgård hotel. Og de har allerede nået rundt for at se flere seværdigheder i området.

Den otteårige Laura fra Sønderborg - nummer to fra højre - har fået en rigtig god oplevelse på fodboldskolen i Gråsten. Foto: André Thorup
Der trænes med mange forskellige øvelser. Foto: André Thorup
Fodboldtalenterne er trætte efter fire-fem timers træning. Foto: André Thorup
Ind i mellem er der tid til en drikkepause. Foto: André Thorup
Der er vist ingen tvivl om, at Gråsten-træner Henrik Olsen er FCK-fan. Foto: André Thorup
Var bolden over linjen? To fodboldtalenter prøver en gang sten, saks, papir. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce