x
Annonce
Sport

Fodboldekspert: Barcelona-køb af Braithwaite er logisk

David Klein/Reuters

Hvis Barcelona køber Martin Braithwaite, er det både vanvittigt og logisk på samme tid, mener fodboldekspert.

Martin Braithwaite til FC Barcelona.

Annonce

Det er et vildt klubskifte, som i både spanske og danske medier meldes tæt på at ske.

Morten Glinvad, fodboldkommentator på TV2, koblede allerede i lørdags Braithwaite sammen med et muligt skifte til Barcelona.

- I denne situation, som er helt ekstrem, speciel og usædvanlig for Barcelona, er det egentlig logisk, at Braithwaite kunne komme i spil.

- Jeg synes, at det var overraskende, at Braithwaite ikke blev nævnt, da der var så mange andre, der blev bragt i spil. Der var tale om de her middelgode La Liga-angribere, som ikke var alt for dyre, siger Glinvad.

I Spanien er der en særlig regel, som tillader en klub at hente en erstatning, hvis en spiller bliver langtidsskadet, efter at transfervinduet er lukket.

Spilleren skal kunne dokumenteres skadet for resten af sæsonen, og erstatningen skal være klubløs eller hentes fra en klub i de spanske ligaer. Spilleren må dog ikke deltage i Champions League.

Barcelona fik Ousmane Dembélé skadet i starten af februar, og det gav Barcelona dispensation til at hente en erstatning.

- Barcelona tog en beslutning om ikke at gå ud og sprænge banken for at købe en spiller til eksempelvis 70 millioner euro, men nærmere op til 20 millioner euro.

- Det betød, at der blev tyndet ud i feltet, og her hørte Braithwaite lige så meget til som mange af de andre angribere, siger Glinvad.

I spanske medier blev Getafe-angriberen Angel, Lucas Perez fra Alaves og Levantes Roger Marti blandt andre nævnt.

Glinvad peger på, at Braithwaite har den fordel i modsætning til de andre navne, at han ville kunne placeres på kanten i Barcelonas 4-3-3-system.

- Braithwaite har opbygget et godt navn i La Liga. Man skal ikke kun se på de mål, han har scoret.

- Han har vist nogle spillemæssige kvaliteter for Leganes, som har gjort, at han er blevet et fint navn i spansk fodbold, siger Glinvad.

Han vurderer, at Braithwaite kan blive fjerdevalget i Barcelona, som kun har tre angribere til rådighed i øjeblikket. Det er Lionel Messi, Antoine Griezmann og Ansu Fati.

Det skyldes, at også Barcelona-angriberen Luis Suarez er ude med en skade. Så Braithwaite ville lige nu stå til at få gode muligheder for spilletid i Barcelona.

- Det er både vanvittigt og logisk. De meget ekstraordinære omstændigheder gør, at det er logisk nok, men selvfølgelig er det et skifte, man ikke havde set komme.

- Da januarvinduet var åbent, blev der nævnt 20-30 navne, og der var Braithwaite ikke et af dem. Der kunne Barcelona kigge rundt på store navne i hele verden. Det kan de ikke nu, forklarer Glinvad.

Fodboldkommentatoren vurderer ikke, at det er usandsynligt, at Braithwaite kan komme i spil allerede til Barcelonas kamp hjemme mod Eibar på lørdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Big World i Varde afleverer maden i bagagerummet

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Annonce