Annonce
Kolding

Fodboldklub får sponsorhjælp til ambitiøs plan

Her modtager formanden for Vonsild Fodboldklub, Jacob Gosvig (i midten), både løftet om en stor pose penge samt 30 styk 3F-fodbolde fra Poul L. Sørensen og Merete Kristoffersen fra 3F's Kolding-afdeling. Privatfoto
Det er lykkes Vonsild Fodboldklub at skaffe en større sponsor, der støtter de planer, klubben har om at etablere kunstgræsbane og aktivitetsbane og sætte idrætsaktiviteter i gang for handicappede.
Annonce

Kolding: Ambitionerne er store i Vonsild Fodboldklub, og nu er klubben nået et skridt videre i sine bestræbelser på at få opfyldt den ambitiøse plan, som den satte i søen tidligere i år.

Klubben har nemlig fået fagforeningen 3F til at støtte arbejdet for at gøre klubbens plan om at etablere en kunstgræsbane og aktivitetsbane i Vonsild samt at etablere et særligt fodbold- og idrætstilbud til handicappede borgere.

Ledelsen i Vonsild Fodboldklub har tidligere fortalt, at den langsigtede drøm er at kunne skabe en fodbold-pendant til håndboldens Lykkeliga, hvor handicappede børn og unge dyster i håndhold.

Der skal dog skaffes mange penge, før drømmen kan realiseres, for hele anlægget vil koste i omegnen af 4,8 millioner kroner. I klubben er man i fuld gang med at forsøge at skaffe disse penge, og med 3F-sponsoratet er man nået et godt stykke, forklarer projektleder Frank Olsen fra Vonsild Fodboldklub.

- I respekt for klubbens andre sponsorer, så er vi selvfølgelig glade for alle sponsorater enten de er store eller små, men med 3F ombord kan vi nu gå ud til andre større sponsorer og fortælle, at vi har et projekt som de store virksomheder også støtter. Det er vildt flot, at så stor en virksomhed som 3F vil støtte vores projekt i Vonsild. Vi er så glade, siger Frank Olsen

Hvis det lykkes at realisere planen, vil kunstgræsbanen og aktivitetsbanen ikke kun komme de nuværende medlemmer af Vonsild Fodboldklub til gavn. Alle børn og unge i bydelen kan bruge faciliteterne, og de handicappede elever på specialcentret ved Vonsild Skole får lettere ved at komme ud og spille fodbold, når det kan foregå på en jævn kunstgræsbane i stedet for på en knoldet græsbane.

Frank Olesen ønsker ikke at nævne, hvor mange penge der følger med 3F's sponsorat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde For abonnenter

Barn skulle onanere med børste, og ung kvinde blev voldtaget: Læs uddrag af anklageskrift mod 22-årig fra Varde

Annonce