Annonce
Haderslev

Fodboldskolen kan meget mere end lære børnene at drible og sparke

Børn fra socialt udsatte boligområder får nye kammerater og fællesskaber på fodboldskolen, der afvikles i Haderslev Fodboldklub

Haderslev: Når 45 børn i alderen syv til 14 år mødes på grønsværen ved Team Haderslev KFUMs klubhus til årets fodboldskole i HFK, så er målet meget mere end udviklingen af nye superligaspillere. Fodboldskolerne henvender sig nemlig til børn og unge fra socialt udsatte boligområder med tilbuddet om nye kammeratskaber og gode fællesskaber.

I mere end 25 år har DBU afviklet fodboldskoler for flere end 500.000 børn over hele landet. Det er dog ikke alle børn i Danmark, der af økonomiske årsager har mulighed for at deltage på en almindelig fodboldskole. Derfor afholder DBU i samarbejde med DIF og lokale fodboldklubber for niende år i træk særlige fodboldskoler for børn, der bor i udsatte boligområder.

Annonce

Socialt udsatte børn

DBU/DIF Fodboldskolerne følger samme koncept som de gængse fodboldskoler bortset fra, at deltagerne bliver rekrutteret og kun betaler et symbolsk beløb for at deltage. Fodboldskolerne er i høj grad drevet af lokale frivillige trænere og ledere, der gør et kæmpe arbejde for at give deltagerne en mindeværdig oplevelse. Målet er at give børnene en uge i sommerferien med masser af oplevelser og at inkludere samt fastholde børnene i dansk foreningsidræt.

Fodboldskoler afholdes i et samarbejde mellem den lokale klub, DBU og DIF get2sport, der støttes af Udlændige- og Integrationsministeriet og Nordea-fonden. I år afholdes skolerne i Høje Taastrup, Ishøj, Haderslev, Esbjerg, Aarhus, Aabenraa, København, Hundige, Guldborgsund, Aalborg, Odense og Kolding.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce