Annonce
Indland

Fodboldtalent sparker sig vej til Kraks Blå Bog

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En kvindelig fodboldstjerne og mangeårige tv- og radioværter har fået plads i prestigefuldt opslagsværk.

Det er ikke nok bare at være et kendt ansigt i Danmark for at blive optaget i Kraks Blå Bog. 15 minutters berømmelse udløser ikke en adgangsbillet. Det kræver noget mere. Noget særligt.

Og i år er 70 kvinder og 137 mænd blevet lukket ind i det gode selskab.

Torsdag udkommer dette års udgave af opslagsværket. Blandt de nye navne er tv-vært Timm Vladimir, USA-korrespondent på DR Steffen Kretz og fodboldspiller Pernille Harder.

26-årige Pernille Harder er tidligere kåret som både Europas og Verdens bedste kvindelige fodboldspiller.

Foruden velkendte navne favner Kraks Blå Bog også personer, der i det stille spiller en vigtig rolle i samfundet. Det forklarer digital chef Bolette Rud Pallesen fra Gads Forlag, der står bag udgivelsen af Kraks Blå Bog.

- Hovedkriteriet er, at det er mænd og kvinder, der inden for deres område yder en betydningsfuld og positiv indsats. Altså personer, der gennem deres liv og virke er med til at forme og tegne det Danmark, som vi kender.

En af de 70 nyoptagede kvinder i opslagsværket er Lotte Heise. Radiovært, entertainer og tidligere model. Da hun fik at vide, at hun ville blive optaget i Kraks Blå Bog, kom hun til at tænke på sin afdøde far.

- Han ville være blevet meget stolt. Og min mor, som stadig lever, blev meget, meget glad, da hun hørte om optagelsen, fortæller Lotte Heise.

Hun indrømmer, at hun ikke ved, hvad hun får ud af, at hendes navn er at finde på side 561 i det mørkeblå opslagsværk.

- Bliver man så inviteret til fede selskaber, eller bliver man inviteret med på en lystyacht til Cannes? Jeg ved det ikke, siger Lotte Heise.

Er man først blevet optaget i det eksklusive selskab, er man der som udgangspunkt til sin død. Dog er der eksempler på, at personer er blevet ekskluderet i forbindelse med en dom.

Det gælder blandt andet stifteren af Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup, og iværksætter og folketingskandidat Klaus Riskær Pedersen.

- I dag bliver man ikke benhårdt taget ud af bogen. Hvis der falder en ubetinget dom, som er vanærende eller kaster et meget uheldigt lys på ens liv og virke, så vil vi gøre en redaktionel bemærkning i biografien, fortæller Bolette Rud Pallesen fra Gads Forlag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce