x
Annonce
Nordtyskland

Fodgænger blev ramt af bil: Hårdt kvæstet

FLENSBORG. En kvindelig fodgænger blev onsdag eftermiddag påkørt af en personbil på B199 i Flensborgs centrum på højde med Rote Straße nær rådhuset. I følge de foreløbige oplysninger ville kvinden krydse hovedfærdselsåren, selv om der ikke er nogen fodgængerovergang på stedet. Kvinden blev ramt af en Audi, der var på på vej bort fra Flensborgs centrum. Den kvindelige fodgænger var hårdt kvæstet og blev bragt til hospitalet.

FlA

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Vis noget trailer-tålmodighed

Det er fornuftigt, at Kommunernes Landsforening nu anbefaler, at landets genbrugspladser åbner tirsdag. Det må kunne lade sig gøre uden, at borgere og medarbejdere kommer i nærkontakt med hinanden og coronavirus. Især hvis vi som borgere opfører os fornuftigt. Det har det desværre skortet på i den seneste tid. Nogle har puttet haveaffald i containere til genbrugstøj. Andre har forsøgt at trænge ind på genbrugspladserne, siden de blev lukket 11. marts. I Haderslev vil man derfor lade det kommunale beredskab være en slags vagtværn, der skal holde ro og orden ved genbrugspladserne. Det lyder som en dårlig vittighed, men der er hos kommunen en reel frygt for, at borgerne ikke af sig selv vil følge anvisningerne og for eksempel holde behørig afstand til hinanden. Selvfølgelig kan det være frustrerende ikke at kunne komme af med sit haveaffald, gamle møbler og hvad vi ellers kører på genbrugspladsen med. Især på denne tid af året, da det er højtid for årets første oprydning i hus og have. Men de frustrationer må aldrig gå ud over sagesløse kommunale medarbejdere. Lukninger og genåbninger af genbrugspladserne skal helst være en landsdækkende beslutning, hvis man ikke skal risikere, at folk begynder at krydse kommunegrænser for at finde en åben plads. Men når nu de fleste genbrugspladser bliver tilgængelige på tirsdag, er det ikke en pligt, at man bruger dem fra dag 1. I mange husstande kan man sagtens vente én eller flere uger med at komme afsted. Hvis det er strengt nødvendigt, så vis noget trailer-tålmodighed, om man så må sige. Det er vigtigt at blive i sin bil så meget som muligt, mens man holder i en formentlig lang kø uden for genbrugspladsen. Det kan komme til at tage meget længere tid end normalt at komme af med affaldet, når der kun må være ti personer ad gangen på en genbrugsplads - inklusive personalet. Danskerne har indtil nu generelt været gode til at vise samfundssind. Lad også det samfundssind komme til udtryk ved og på genbrugspladserne.

Danmark

Overlæge: - Det er fortrinsvis de unge og raske, vi har i respirator

Annonce